Teknisk Statik
Anden Del

359 § 63 ganske bort fra disse Afstivninger ved Beregningen, livad man saa meget bedre kan, som de sjældent gøres videre stærke. Alle Understøtningerne ere som Regel faste; Taarnet er da statisk bestemt, hvis der slet ingen vandrette Afstivninger fin- des (heller ikke i den øverste vandrette Plan), og hvis der ingenStænger anbringes mellem Understøtningspunkterne; selv om disse sidste Stænger imidlertid indskydes, kan man se bort fra dem ved Beregningen ligesom fra Murringen ved Schwedler-Kupler med faste Understøtninger. De to Sidefla- • der i Taarnet, der staa vinkelret paa Broens Længderetning, have altid samme Heldning og ere meget ofte lodrette; de to andre Sideflader giver man gerne en betydelig Heldning (sæd- vanlig mellem 1 : 4 og 1 : 8) for at skaffe Stabilitet overfor Vind- tryk uden at skulle stole altfor meget paa Forankringer (un- dertiden foreskrives det, at Heldningen skal være stor nok til at gøre Forankringer overflødige); ved Broer i Kurver bruger man undertiden af Hensyn til Centrifugalkraften stærkere Heldning af Sidefladen paa Kurvens konvexe Side end af den anden. Vi skulle indskrænke os til at angive Hovedtrækkene i Beregningen. De ydre Kræfter, man har med at gøre, ere: Broens og Pillens Egenvægt, F'ærdselsbelastningen paa Broen, Vindtryk og muligvis Centrifugalkraft og Bremsetryk. — Den lodrette Belastning antages at overføres centralt til Hjørnesøj- lerne, enten direkte fra Broens Hoveddragere eller med Tvær- bjælker o. 1. som Mellemled. En lodret Kraft P, (ler virker i et af de øverste Hjørner, opløses (Fig. 244, PI. 22) i Kompo- santerne S, og S paavirker kun Søjlen, Ih virker som Belastning paa den plane Gitterdrager I, og de derved frem- bragte Spændinger findes let, Ih virker paa samme Maade paa Drageren II. I de andre Hjørner opløser man ligeledes der virkende lodrette Tryk efter Søjlerne og Horizontalerne. Hvis nu to og to modstaaende Sidefladers Heldning er den samme og de i alle fire Hjørner angribende Tryk P lige store, ophæve de i samme vandrette Stang faldende Koniposanter II hinanden; de paavirke naturligvis selve denne Stang til Tryk, men de andre Horizontaler og Diagonalerne faa ingen Spæn- dinger. Hvis derimod Trykket P er større i a end i b (Fig. 243), bliver Gitterdrageren I paavirket af Differensen mellem de to Koniposanter Ih, der findes i a og b. Som Led i denne