Teknisk Statik
Anden Del

III. Jærnbroer som Systemer i Rummet. § 65. Systemernes Bygning og Understøtninger- nes Anordning. De ydre Kræfter, der kunne komme til at virke paa en Brokonstruktion, ere: den lodrette Belastning (hvilende og bevægelig), vandrette Kræfter tværs paa Broen (Vindtryk, Centrifugalkraft ni. m.) og vandrette Kræfter paa langs (Bremsekræfter). Da vi ikke her skulle komme ind paa Størrelsen af disse Kræfter, vil der i det følgende for Kortheds Skyld kun blive talt om lodret Belastning, Vindtryk og Bremse- tryk, idet f. Ex. Centrifugalkraftens Virkning undersøges gan- ske som Vindtrykkets. For at Broen skal kunne modstaa disse forskelligt rettede Kræfter, maa der til Hoveddragerne føjes adskillige andre Konstruktionsdele, saa man faar et stabilt rumligt System. Man anvender følgende forskellige Konstruktioner: 1. Kun ét Vindgitter, men til Gengæld Tværafstivninger udfor alle Hoveddragernes Knudepunkter. Fig. 252-254, PI. 22, vise det skematiske Tværsnit af Broen i de forskellige Til- fælde, hvor denne Ordning kan anvendes; Vinddragerens Be- liggenhed er angivet ved V. I Fig. 252 og 253 ligger Brobanen ved Dragerhovedet, saa der mellem Hoveddragerne kan an- bringes en fuldstændig Gitter-Tværafstivning; Vindgitteret kan lægges enten foroven eller forneden. Denne Ordning er meget almindelig ved mindre Broer (Vindgitteret bedst foroven) og er ogsaa udført ved mange nye større Buebroer (Vindgitteret forneden). Fig. 254 viser en saakaldt »aaben Bro«, hvor Bro-