Teknisk Statik
Anden Del

§ 66. 374 Fejls Størrelse kan man nok skaffe sig. — Spændingen i en Horizontaistang i Vinddrageren lindes ved at skære et af de Knudepunkter løs, hvorfra Stangen udgaaer; ved Projektion paa Stangens Retning faar man foruden den søgte Spænding kun følgende Kræfter med: den bekendte Knudepunktsbelast- ning, den bekendte Spænding D i Vinddragerens Diagonal og den ligeledes bekendte Spænding i den Diagonal i Tværaf- stivningen, der muligvis udgaar fra Knudepunktet. — Endelig kan man uden at begaa nogen større Fejl sætte de vandrette Komposanter af Spændingerne i Vinddragerens Flanger lig Flangespændingerne i Vinddragerens Horizontalprojektion og se bort fra de Spændinger, der fremkaldes i Hoveddragerens andre Stænger; ved Bjælkebroer er Pilhøjden til den krumme Flange jo altid forholdsvis lille, saa Vinddragerens Krumning kan umulig faa stor Indflydelse paa Spændingerne. Vil man anstille en nøjagtigere Undersøgelse, bestemmes først Vinddragerens Diagonalspændinger ved (22) eller (22 a), og dernæst lægger man et lodret Snit mellem og parallelt med de to Hoved- dragere. Naar man saa betragter den ene Hoveddrager for sig, kunne alle de overskaarne Stængers Spændinger opløses i Kompo- santer vinkelret paa og i dennes Plan. De førstnævnte Komposan- ter og de vandrette ydre Knudepunktstryk ere i Ligevægt for sig (i hvert Knudepunkt), hvorved man som ovenfor nævnt, kan bestemme Spændingerne i Vinddragerens Horizontaler. Af Komposanterne i Hoveddragerens Plan ere de, der hidrøre fra Tværafstivningernes Diagonaler, allerede medtagne tidligere, nemlig i de Tillæg til Hoved- dragernes lodrette Belastning, der faas ved Flytning af Vindtrykkene ned til Vinddragerens Knudepunkter. Tilbage er saa kun Kompo- santerne af Vinddragerens Diagonalspændinger I) i Hoveddragerens Plan; de have Størrelsen D - (se Fig. 262 b) og virke i Hoveddra- gerens Underdel. Naar Konstruktionen er understøttet som i Fig. 260 a (statisk bestemt) og kun paavirket af Vindtryk tværs paa Broen, maa Reaktionen Hx være Nul. De omtalte Kræfter I) kunne derfor kun fremkalde lodrette Reaktioner i Ai og Bx, og disse Reaktioner kunne altsaa bestemmes som sædvanlig for plane Dragere ved Momentligningerne om Understøtningspunkterne. Har man f. Ex. Totalbelastning' med vx -p *>2 = er det i (22) indgaaende () lig — x), naar x betegner Abscissen til det paa- gældende Fags Midtpunkt (Fig. 262 c). Kræfterne /) opløses i deres lodrette og vandrette Komposanter D og D (Betegnelserne ses