Teknisk Statik
Anden Del

375 § 66. i Fig 262 c); de sidste maa have Summen Nul, naar Reaktionen Hi i Fig. 260 a er Nul; i Fig. 262 c ere disse Komposanter viste med de Pilespidser, der gælde for den forreste (luv) Drager, og deres Angrebspunkter ere lagte i Midtpunkterne af Dragerfodens Stænger. Naar Drageren antages symmetrisk om sin lodrette Midtlinie, hid- røre Reaktionerne kun fra de lodrette Komposanter, og man finder (ved Hjælp af (22)): A, = B, = 4 l Jy - i I F, idet F betegner Arealet mellem den punkterede Linie AB (Fig. 262 c) og Dragerfoden; man indser nemlig let, at f. Ex. den i Figurenskra- verede Del af dette Areal er det Bidrag til Summen, der kommer fra den ved B nærmeste lodrette Kraft. — Naar Reaktionerne ere bekendte, findes Spændingerne som sædvanlig, f. Ex. ved et Diagram eller ved Beregning. . Paa lignende Maade kan man gaa frem, hvis der angriber en vandret Enkeltkraft V i et enkelt af Vinddragerens Knudepunkter; Bestemmelsen af Reaktionerne Ai og Bi for Kræfterne D bliver blot noget vidtløftigere, saa vi skulle ikke komme ind derpaa her, men nøjes med at antyde, at man ad den Vej kan naa til Influens- linierne for de forskellige Spændinger. — Endvidere er der heller ingen Vanskelighed ved at foretage en korrekt Beregning af Reak- tionen W, i Fig. 259 ved Hjælp af Elasticitetsligningen. Belastnm- ‘en 1 giver Reaktionen T„ = b: I, og derved er Q i (22) bekendt i alle Fag, hvorefter man finder Diagonalspændingerne Da ved (22) og Spændingerne S« i Hoveddragerne som lige beskrevet. Beregningen bliver blot lidt vidtløftig, men i et specielt forelagt Til- fælde ingenlunde uoverkommelig. Bremsetrykket optræder som en Kraft paa langs ad Broen og antages direkte angribende paa Hoveddragerne; hvorledes Trykket fra Brobanen føres ud til dem, vedkommer os ikke her. Dets Virkning beregnes sædvanligvis, idet man forud- sætter den i Fig. 260fc viste statisk bestemte Understøtnmgs- maade, selv om Understøtningerne i Virkeligheden ordnes som i Fig. 259. At dette ikke kan være meget forkert, er let at indse. Understøtningerne i Fig. 259 kunne nemlig betragtes som en Kombination af dem i Fig. 260a og b; man kan der- for opløse Systemet i Fig. 259 i de to statisk bestemte En- keltsystemer i Fig- 260« og b og lade en vis Brøkdel af Bremse- trykket virke paa det ene, Resten paa det andet. Hvorledes denne Fordeling skal foretages, ved man ikke paa Forhaand, men det er klart, at den største Belastning maa falde paa det