Teknisk Statik
Anden Del

376 § 66. System, der deformeres mindst, og som altsaa kan siges at være bedst egnet til at optage Belastningen, eller som mest direkte overfører den til Understøtningerne; og det er her utvivlsomt Systemet i Fig. 2606. For at Kraften B i Fig. 260« kan blive overført til Understøtningen A1} maa Vinddra- geren bøjes til Siden, hvorimod den samme Kraft i Fig. 260b direkte gennem Hoveddrageren A2 B2 overføres til A2. Det er ogsaa klart, at Reaktionerne Ti og T2 i Fig. 259 blive Nul, hvis Bro og Belastning ere symmetriske om den lodrette Mid- terplan i Broens Længderetning; i saa Fald indstiller Under- støtningsmaaden i Fig. 260b sig altsaa af sig selv. Ved en enkeltsporet Jærnbanebro kan man altid regne med dette Til- fælde. Bremsetrykket angriber i Virkeligheden paa Skinnehove- derne. Hvis disse ligge i Højde med Dragerfoden (som altsaa maa være retlinet), fremkaldes der naturligvis kun Spændinger i den (med Understøtninger som i Fig. 2606). Ligge Skinne- hovederne derimod ovenover eller i Plan med Dragernes Over- del, i Højden e over Understøtningerne, faar man foruden de vandrette Reaktioner Hr og H2 (i Fig 260fc) tillige de lodrette Reaktioner + naar B betegner hele det paa en Drager faldende Bremsetryk. Spændingerne i de forskellige Stænger findes nu let, naar man først har fordelt B paa de enkelte Knudepunkter. Der fremkommer ingen Spændinger i Vind- drageren. — Skinnehovederne kunne endelig ligge mellem Over- og Underdel; man maa da helst sørge for at undgaa Bøjning af Hoveddragernes Vertikaler i de Punkter, hvor Bremsetrykket afgives til dem, og dette kan udføres paa for- skellig Maade; men selve Spændingsberegningen vil der aldrig være nogen Vanskelighed ved, naar man gaar ud fra Under- støtningsmaaden i Fig. 260/?. Sædvanligvis har man ikke Brug for den største Spænding, der kan fremkaldes af Bremse- trykket i en eller anden Stang, men kun for den Bremse- Spænding, der optræder samtidig med største Spænding for lodret Belastning. Vil man tage Hensyn til den statiske Ubestemthed i Fig. 259, hvad der dog meget sjældent vil være Anledning til, kan man bedst betragte Reaktionen T2 som overtallig. Hovedsystemet er da under- støttet som i Fig. 260b, og de deri fremkaldte Spændinger SfJ be-