Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 71. 396
forbinde Underdelenes Knudepunkter. Mellem de to bageste
Spærfag i Figuren anbringer man da kun Vindgitteret i Tag-
fladen, derimod ikke de tre Tværafstivninger, og det nye Spær-
fag sluttes kun til ved de 5 i Tagfladen liggende Stænger;
disse fungere tillige som Aase og ville derfor altid findes.
Dette kan forsvares, naar Underdelen er strakt, hvorved den
har Tilbøjelighed til at blive i Spærfagets Plan, og naar der,
som det sædvanlig er Tilfældet, ikke kan optræde ydre Kræfter,
der angribe i Fodens Knudepunkter og virke paa langs ad
Taget. Bedst er det dog ikke helt at udelade disse Forbin-
delsesstænger nede ved Dragerfoden; i Fig. 275 kunde man
f. Ex. beholde den midterste Tværafstivning (mellem de to
bageste Spærfag) og den midterste af de tre Forbindelsesstænger
ved Foden mellem de to forreste Spærfag. — Det maa erindres,
naar man saaledes vil stole paa Aasene som Forbindelses-
stænger, at man da ikke kan afbryde dem noget Sted for at
skaffe Spillerum for Udvidelser ved Temperaturvariationer.
§71. Sidestivhed af aabne Broer. De i det foregaaende
omtalte Vinddragere og Tværafstivninger have ikke blot den
Opgave at modstaa de direkte paa dem virkende ydre Kræfter
(Vindtryk o. 1.), men ogsaa den ikke mindre vigtige at holde
Hoveddragernes Knudepunkter i deres oprindelige Plan og
derved gøre Hoveddragerne egnede til at fungere som plane
Dragere overfor den lodrette Belastning; samme Funktion til-
falder naturligvis omvendt Hoveddragerne overfor Vinddra-
gerne. Naar Vinddrageren er anbragt langs en strakt Hoved-
drager-Flange, har dette Spørgsmaal mindre Betydning, da
Trækspændingerne netop søge at bringe Flangens Knude-
punkter tilbage til deres oprindelige Plan, hvis de af en eller
anden Grund skulde være komne ud af den. Anderledes stil-
ler Sagen sig for en Flange, der er paavirket til Tryk; den
vil forholde sig som en Søjle og vil altsaa have Tilbøjelighed
til at knække ud til Siden, hvis den ikke hindres deri. Her
er Vinddragerens Medvirkning derfor højst nødvendig, og der-
som man i et eller andet Tilfælde ikke kan anbringe en Vind-
drager langs en saadan Flange (eller fuldstændige Gitter-
Tværafstivninger, der naturligvis kunne gøre samme Nytte),
maa man paa anden Maade sørge for tilstrækkelig Sidestivhed.
Dette Tilfælde indtræffer netop meget hyppigt, ved de saa-