Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 71. 396 forbinde Underdelenes Knudepunkter. Mellem de to bageste Spærfag i Figuren anbringer man da kun Vindgitteret i Tag- fladen, derimod ikke de tre Tværafstivninger, og det nye Spær- fag sluttes kun til ved de 5 i Tagfladen liggende Stænger; disse fungere tillige som Aase og ville derfor altid findes. Dette kan forsvares, naar Underdelen er strakt, hvorved den har Tilbøjelighed til at blive i Spærfagets Plan, og naar der, som det sædvanlig er Tilfældet, ikke kan optræde ydre Kræfter, der angribe i Fodens Knudepunkter og virke paa langs ad Taget. Bedst er det dog ikke helt at udelade disse Forbin- delsesstænger nede ved Dragerfoden; i Fig. 275 kunde man f. Ex. beholde den midterste Tværafstivning (mellem de to bageste Spærfag) og den midterste af de tre Forbindelsesstænger ved Foden mellem de to forreste Spærfag. — Det maa erindres, naar man saaledes vil stole paa Aasene som Forbindelses- stænger, at man da ikke kan afbryde dem noget Sted for at skaffe Spillerum for Udvidelser ved Temperaturvariationer. §71. Sidestivhed af aabne Broer. De i det foregaaende omtalte Vinddragere og Tværafstivninger have ikke blot den Opgave at modstaa de direkte paa dem virkende ydre Kræfter (Vindtryk o. 1.), men ogsaa den ikke mindre vigtige at holde Hoveddragernes Knudepunkter i deres oprindelige Plan og derved gøre Hoveddragerne egnede til at fungere som plane Dragere overfor den lodrette Belastning; samme Funktion til- falder naturligvis omvendt Hoveddragerne overfor Vinddra- gerne. Naar Vinddrageren er anbragt langs en strakt Hoved- drager-Flange, har dette Spørgsmaal mindre Betydning, da Trækspændingerne netop søge at bringe Flangens Knude- punkter tilbage til deres oprindelige Plan, hvis de af en eller anden Grund skulde være komne ud af den. Anderledes stil- ler Sagen sig for en Flange, der er paavirket til Tryk; den vil forholde sig som en Søjle og vil altsaa have Tilbøjelighed til at knække ud til Siden, hvis den ikke hindres deri. Her er Vinddragerens Medvirkning derfor højst nødvendig, og der- som man i et eller andet Tilfælde ikke kan anbringe en Vind- drager langs en saadan Flange (eller fuldstændige Gitter- Tværafstivninger, der naturligvis kunne gøre samme Nytte), maa man paa anden Maade sørge for tilstrækkelig Sidestivhed. Dette Tilfælde indtræffer netop meget hyppigt, ved de saa-