Teknisk Statik
Anden Del

397 § 71. kaldte aabne Broer (Fig. 254, PI. 22); disse kræve derfor endnu en særlig Undersøgelse. Som det fremgaar af Figuren, ligger Brobanen nede ved Dragerfoden, og Tværbjælken i Forbindelse med Hoveddra- gernes Vertikaler (muligvis forstærkede i Tværretningen) dan- ner en stiv Halvramme; mellem Hoveddragernes Underdele er anbragt en Vinddrager. — Halvrammernes eneste direkte Paavirkning hidrører fra Vindtrykket paa Hoveddragernes Overdel. Idet Vindtrykket pr. Længdeenhed af Broen selv er Vi, fordeles dette med p® paa Overdelen og v\l paa Underdelen. Hvis alle Rammer ere lige stive, faas (Fig. 276, PI. 24) foroven paa hver af dem et Tryk V = o° Å (paa Ende-Rammerne | d]’å); ved forskellig Stivhed fordeler Trykket sig lidt anderledes, saa de stærkeste paavirkes mest, men dette har mindre Betydning; en Del af Trykket V virker rimeligvis paa den læ Drager. Idet Halvrammen betragtes som understøttet af Hoveddragerne i A og B, bliver Forøgelsen eller Formindskelsen af disses lodrette Belastning lig Vh: b, Momenterne i Vertikalen BC (naar hele Kraften V antages at virke i C) lig Vy, og Momen- terne i Tværbjælken —Ve. Disse Paavirkninger spille i Almindelighed ikke nogen videre Rolle, navnlig ikke for Tvær- bjælkerne. Den vigtigste Opgave, der tilfalder Halvrammerne, er at holde Hoveddrageren i dens Plan, hvilket navnlig vil sige at hindre den trykkede Overdel i at knække ud til Siden. Først og fremmest er det naturligvis nødvendigt, at Dragerhovedet er stift nok, naar det betragtes som Søjle med en fri Længde lig Afstanden X mellem Halvrammerne; men dette er ikke til- strækkeligt, da Punkterne C og D i Fig. 276 (de frie Ender af Rammens Sidestykker) ikke kunne betragtes som faste Punk- ter. Rammerne gøre nok Modstand mod Dragerhovedets Udbøjning, men kunne ikke hindre den helt; hele Hovedet forholder sig som en Søjle, der hviler paa en Række elasti- ske Understøtninger, hvis Modstand mod Udbøjningen voxer med denne. Den nødvendige Stivhed kan aabenbart skaffes til Veje paa forskellig Maade, idet man kan gøre Dragerhovedet meget stift og til Gengæld Rammerne temmelig spinkle eller omvendt. I den følgende Undersøgelse ses der bort fra Nedbøjningerne af Vinddrageren AB i Fig. 276 og af Hoveddragerne; hvis Dragerhovedet i det Punkt, hvor det er