Teknisk Statik
Anden Del

§ 71. 398 forbundet med en Ramme, bøjer sig et Stykke y ud til Siden, maa Rammens frie Ende altsaa bøje sig lige saa meget ud. Vi ville begynde med at finde et Udtryk for den Mod- stand, en Ramme gør mod Bøjning til Siden. I den Anled- ning lade vi (Fig. 277, PI. 24) to Kræfter 1 virke ved den øver- ste Ende af Vertikalerne og søge den derved foraarsagede vandrette Nedbøjning b. Momentet i Vertikalen er lig 1-z/, i Tværbjælken l /i2; antages Inertimomentet af Vertikalen (ZJ og af Tværbjælken (It) konstant, og indfører man de to Kræfter 1 i Arbejdsligningen baade som virkelig og tænkt Belastning, finder man: l*hl 2 zV 25_2\ >b hi dx ,0 El, n .. . *? , hib altsaa S=^t+ Ere Vertikalerne forstærkede som i Fig. 278 til højre, kan man nøjagtig nok regne Iv som Inertimomentet af et Middeltvær- snit; i samme Figur til venstre kan man maale hY som an- tydet, og i begge Tilfælde kan ligeledes b regnes noget mindre end Afstanden mellem Hoveddragerne. — Vi have her regnet med en symmetrisk Deformation af Rammen; det er nemlig i Reglen ved en symmetrisk Belastning paa Broen, at de største Trykspændinger i Dragerliovedet fremkomme, og som vi nedenfor skulle se, er der særlig Anledning til at vente en symmetrisk Udbøjning af Dragerhovedet (fremkaldt ved Be- lastning paa Tværbjælkerne og den deraf følgende Bøjning). Naar Kræfterne 1 i Fig. 277 bevirke en Nedbøjning b, vil omvendt en Nedbøjning 1 fremkomme ved Belastning med Kraften K=l.b. Denne Størrelse K, som altsaa er: K-1: IsTT +Ät1’ (39) I O Ej lv 2 jts Lt ■ ville vi benytte som Stivhedskoefficient for Halvrammen. Hvis Dragerhovedet bøjer sig et Stykke y ud til Siden i det Punkt, hvor det er forbundet med Rammen, vil denne gøre en Mod- stand mod Bøjningen lig K • y. Sædvanligvis er Vertikalen som Led i Hoveddrageren paavirket af en Trykkraft V. I saa I1 aid kan man ifølge Engesser*) i Stedet for (39) sætte: I^FTT-n + rU]- (39"> L 3 JlS *v) h * F) Z. d. Ver. deutsch. Ing. 1895, S. 1025.