Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

133 Dyr undergaar, og som ogsaa — i hvert Fald for en Del — beror paa en Iltning. Da Kulsyren er meget tung, vil den samle sig i et Lag dybest nede i Brønden; og saafremt man fører en tændt Lygte derned, vil den gaa ud. Saaledes bærer derfor Brønd- gravere sig ad for at faa at vide, hvorvidt der er Kulsyre i Brøn- den eller ej, og hvorvidt de altsaa uden Fare kan gaa ned i den.] . Forbrændingen (Iltningen) af Næringsstofferne. Naar Ilten er bleven optaget af de røde Blodlegemer i Lungernes Haar- karnet, føres den, som beskrevet Side 107, med Blodstrømmen først til Hjertets venstre Forkammer og derefter gennem det venstre Hjertekammer ud i Storpulsaaren og ud i Haarkarnettet og i Lege- mets Væv. Her giver de røde Blodlegemer atter Slip paa Ilten; og efter saaledes at være bleven fri trænger den sammen med den udsivende Blodvædske og dennes Indhold af de i Tarmen opsugede Næringsstoffer gennem Haarkarrenes Vægge ud i de omgivende Vævs Intercellulærsubstans. I dette foregaar der da en Forbrænding (Iltning) af Nærings- stofferne. Det er i Særdeleshed Fedtstoffet, Stivelsen og Sukkeret, der tjener som Brændselsmateriale, men under visse Forhold kan ogsaa Æggehviden anvendes paa denne Maade. Ved denne Forbrændingsproces dannes der (som ved enhver anden) foruden en Del Affaldsstoffer ogsaa en betydelig Mængde Varme. Denne Varmeproduktion er saa stor, at Legemet til Trods for det betydelige Varmetab, der nødvendigt maa finde Sted paa Overfladen, dog altid i sit Indre har en Temperatur af ca. 37° C. Det er denne saakaldte Legemsvarme, som er Kilden til al Energi i Legemet; thi uden dens Indvirkning vilde ingen Celle formaa at udføre den ringeste Virksomhed. [Spørgsmaalet om, hvorledes Legemsvarmens Indvirkning paa Cellerne gaar for sig, kan med vor nuværende Viden kun besvares med Formodninger. Den sandsynlige Forklaring er følgende: For at binde Atomerne i et Stof sammen udkræves der en vis Kraft. Og denne saakaldte kemiske Spændkraft er for- skellig, efter som Atomerne er ordnede (grupperede) paa een Maade eller paa en anden. Saafremt derfor Atomerne i et Stof omlejres, maa der enten blive nogen Spændkraft fri (der da i Frigørelses- øjeblikket viser sig som Varme), eller der maa tilføres en forøget Mængde Kraft. Saafremt Atomerne helt løsnes fra hinanden, maa naturligvis al den Spændkraft, der bandt dem sammen, blive fri.