Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

135 god og tilstrækkelig; man faar først den fulde Gavn heraf, naar ogsaa den indaandede Luft er god. Kilderne til Legemsvarmen. Af det foregaaende vil det fremgaa, at den Legemsvarme, som dannes under Stofskifteproces- sen, har en dobbelt Oprindelse. Den skyldes dels Forbræn- dingen af Næringsstofferne, men dels ogsaa Forbrændingen af selve Cellevævene. Da der nu kræves en vis Varme- produktion, for at Cellevirksomheden i Legemet overhovedet kan holdes i Gang, vil en for ringe Mængde af „Brændselsmateriale" i Føden nødvendigvis medføre en forøget Forbrænding og dermed et stigende Henfald af Legemets egne Væv. Dette er Grunden til den Afmagring, som er Følgen af Under- ernæring, hvad enten denne skyldes Sygdom eller anden Aarsag. For at producere den nødvendige Mængde Varme maa Legemet under saadanne Forhold forbruge sine egne Væv. Det gaar i første Række ud over den Oplagsnæring, der findes aflejret i de forskellige „Fedtvæv"; men saa snart dette Fedtstof er opbrugt, maa Legemet ty til en stigende Forbrænding af det egentlige Cellevæv. Næringsstoffernes endelige Anvendelse. Man vil nu fuldt ud kunne forstaa den Anvendelse, som Næringsstofferne faar i Legemet. Den viser sig at være dobbelt. Dels tjener de som Varmekilde, og dels ernærer de Legemet ved at genopbygge Vævene. De Næringsstoffer, som fortrinsvis er varmegivende, er Fedt- stof, Stivelse og Sukker, medens derimod Æggehvidestoffet an- vendes til Vævenes Opbygning. Man vil derfor forstaa, at der altid bør findes saa megen Æggehvide i Føden, at Hen- faldet afVæv kan dække s. Saafremt der derimod findes mere, anvendes Overskuddet alene som Brændselsmateriale; og da det egner sig daarligt hertil, fordi det efterlader en saa stor Mængde Affaldsstoffer, bør Føden kun indeholde den Æggehvidemængde, der netop er nødvendig. Som allerede omtalt Side 95, er det til- strækkeligt, naar x/7 Del af Fødens nærende Stof er Æggehvide; alt det andet bør være varmegivende Stoffer. Saafremt der i Føden findes et Overskud af Fedtstof, gaar dette ikke til Spilde, men bliver aflejret i Legemets løse Bindevæv, især under Huden (se Side 20). Paa lignende Maade vil et Overskud af Stivelse eller Sukker forholde sig; det