Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
god og tilstrækkelig; man faar først den fulde Gavn heraf, naar
ogsaa den indaandede Luft er god.
Kilderne til Legemsvarmen. Af det foregaaende vil det
fremgaa, at den Legemsvarme, som dannes under Stofskifteproces-
sen, har en dobbelt Oprindelse. Den skyldes dels Forbræn-
dingen af Næringsstofferne, men dels ogsaa Forbrændingen
af selve Cellevævene. Da der nu kræves en vis Varme-
produktion, for at Cellevirksomheden i Legemet overhovedet kan
holdes i Gang, vil en for ringe Mængde af „Brændselsmateriale"
i Føden nødvendigvis medføre en forøget Forbrænding og dermed
et stigende Henfald af Legemets egne Væv.
Dette er Grunden til den Afmagring, som er Følgen af Under-
ernæring, hvad enten denne skyldes Sygdom eller anden Aarsag.
For at producere den nødvendige Mængde Varme maa Legemet
under saadanne Forhold forbruge sine egne Væv. Det gaar i
første Række ud over den Oplagsnæring, der findes aflejret i
de forskellige „Fedtvæv"; men saa snart dette Fedtstof er opbrugt,
maa Legemet ty til en stigende Forbrænding af det egentlige
Cellevæv.
Næringsstoffernes endelige Anvendelse. Man vil nu fuldt
ud kunne forstaa den Anvendelse, som Næringsstofferne faar i
Legemet. Den viser sig at være dobbelt. Dels tjener de som
Varmekilde, og dels ernærer de Legemet ved at genopbygge
Vævene.
De Næringsstoffer, som fortrinsvis er varmegivende, er Fedt-
stof, Stivelse og Sukker, medens derimod Æggehvidestoffet an-
vendes til Vævenes Opbygning. Man vil derfor forstaa, at der
altid bør findes saa megen Æggehvide i Føden, at Hen-
faldet afVæv kan dække s. Saafremt der derimod findes mere,
anvendes Overskuddet alene som Brændselsmateriale; og da det
egner sig daarligt hertil, fordi det efterlader en saa stor Mængde
Affaldsstoffer, bør Føden kun indeholde den Æggehvidemængde,
der netop er nødvendig. Som allerede omtalt Side 95, er det til-
strækkeligt, naar x/7 Del af Fødens nærende Stof er Æggehvide;
alt det andet bør være varmegivende Stoffer.
Saafremt der i Føden findes et Overskud af Fedtstof,
gaar dette ikke til Spilde, men bliver aflejret i Legemets løse
Bindevæv, især under Huden (se Side 20). Paa lignende Maade
vil et Overskud af Stivelse eller Sukker forholde sig; det