Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

137 Stoffer, som dannes i den, opsuges af Blodet, efterhaanden som dette passerer gennem Kirtlens Væv. Thymuskirtlen (Brislen). Dette Organ ligger opadtil i Bryst- hulen, umiddelbart bag ved Brystbenets øverste Ende. Den er hos Fosteret stor og veludviklet, men begynder nogen Tid efter Fødslen at skrumpe ind; hos det voksne Menneske er det kun med Van- skelighed, at man kan finde Resterne af den. Heller ikke den ne Kirtel har nogen Udførselsgang. Binyrerne. Det er to smaa Kirtler, der sidder som en Hætte paa den øverste Spids af hver sin Nyre. Ogsaa de er i Foster- livet af betydelig Størrelse, men skrumper snart ind, saa at der kun bliver ubetydelige Rester tilbage af dem. Aandedrætsluften. Den atmosfæriske Lufts Sammensætning. Den os omgivende atmosfæriske Luft er ikke nogen enkelt Luftart, men en Blanding af flere. Hovedmængden, omtrent de 4/5 Dele, udgøres af Kvælstof, omtrent 1/5 Del er Ilt, og desuden findes der en meget ringe Mængde Kulsyre (ca. 0,3 pro Mille), samt vekslende Mængder af Vanddampe og af et med Ilt meget nær beslægtet Stof, Ozon. Af disse Luftarter er det kun Ilten (og Ozonen, der virker som Ilt, men en Del kraftigere), som Legemet har nogen Brug for. Saafremt Mængden af Ilt i Indaandingsluften bliver mindre end normalt, vil dette straks bevirke, at Livsvirksomheden i det hele Legeme bliver forringet. Kvælstoffet tjener udelukkende som et nødvendigt Fortyn- dingsmiddel for Ilten, der i ublandet Tilstand vilde virke alt for kraftigt. Den optages derfor heller ikke i Blodet under Aande- drættet, men gaar ned i Lungerne og kommer ud af dem igen i uforandret Tilstand og Mængde. Navnet „Kvælstof" er altsaa misvisende, for saa vidt som det ganske med Urette antyder, at der til Luftarten er knyttet en kvælende Virkning.