Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

t 141 Efterhaanden som den friske, kolde Luft trænger ind her, vil den paa Grund af sin forholdsmæssige Tyngde dale langsomt ned gen- nem Stuens Rum, og inden den naar til Gulvet, vil den være bleven saa meget opvarmet, at den ikke længer føles kold. Og det er jo ikke kold Luft, det gæl- der om at faa ind i Stuens Strøm- løb, men ren. Ventilaabningen bør indrettes som vist i Fig. 103 og Fig. 104. Idet Luften kommer ind gennem Hullet i Muren, møder den en Plade, der kan stilles mere eller mindre skraat indad. Derved tvin- ges Luften til at gaa ind i Væ- relset med en vis Fart opad, saa at den naar et godt Stykke ind i Stuen, inden den begynder at synke. Ved saaledes at sørge for, at Luften ikke glider ned langs Væggen (se Fig. 103), men bliver bredt ud over Værel- sets Rum, opnaar man, at der virkelig kan blive Tale om en Opvarmning af den, inden den synker. I Værelser, hvor der ingen Indgangsventil findes, kan man hjælpe sig ved at aabne et af de øverste Vinduer. Fig. 103. Skematisk Fremstilling af Luftens Indtrængen i et Værelse, hvor et skraat indadrettet Skodde tvinger den langt ind i Værelset. Pilene viser Luftstrømmens Retning. Fig. 104. En Murventil. Pilene viser, hvorledes Luftstrømmen tvinges til at komme ind i Værelset i stærkt opad- gaaende Retning. Udgangsventilen skal være anbragt saaledes, at der finder en Sugning af Luften Sted ud gen- nem den. Man kan paa en simpel Maade opnaa dette ved højt oppe under Loftet at anbringe en Aabning, der fører ud i Skorstenen. Gennem denne er der jo nemlig altid „Træk“, d. v. s. en Strøm opad af ophedet Luft, og idet denne stadig stryger forbi Ventilaabningen, vil den suge Luften inde fra Værelset med sig. I Ventilhullet kan der være en for-