Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

 Fig. 105. Et Eksempel paa Tilførsel af frisk Luft til et Værelse med „Kappeovn“. 142 skydelig Klap, hvorved Aabningen kan gøres større eller mindre; derved er man i Stand til at regulere Luftfornyelsen i Værelset. En Ventilation som den her beskrevne er det mindste, man kan nøjes med. Man har i Nutiden langt mere fuldkomne Ventilationssystemer. Som Eksempel kan Fig. 105 vise, hvorledes man er i Stand til at sørge for en meget rige- lig Tilførsel af frisk Luft, uden at der mærkes det mindste til Træk eller Fodkulde i Stuen. Kakkelovnen, som er opstillet i Værelset, er omgivet med en saa- kaldt „Kappe" afjærn- blik; det er et rørformet Hylster af en saadan Vidde, at der bliver et lille Rum mellem det og Kakkelovnen; opadtil er Hylsteret aabent. I Gulvet er indlagt et Rør, som med sin ene Ende fører direkte ud til den fri Luft, medens derimod den anden Ende munder ind i Rummet mellem Kappen og Ovnen. Den Luft, som findes her, bliver jo stærkt ophedet og strømmer følgelig rask til Vejrs, og herved suges der gennem Røret ny, frisk Luft til. Paa denne Maade bliver den friske Luft fuldstændig opvarmet, inden den slipper ind i Stuen. I Skolestuer, hvor Luftforbruget er saa stort, forslaar selv den bedste Ventilation ikke. Det er nødvendigt, at der efter hver Time bliver luftet ud ved Hjælp af Gennemtræk. Ventilationen om Sommeren kan kun lade sig gøre ved Hjælp af aabne Vinduer. Paa Grund af den ringe Forskel, der som Regel paa denne Aarstid vil være mellem Temperaturen inde i Værelserne og udenfor, gaar nemlig Strømningen af Luft, saa vel udefter som indefter, temmelig trægt for sig. Men selv naar der er aabne Vinduer, kan Luften inde i Væ- relserne dog blive daarlig, og det er derfor en god Regel, at man om Sommeren skal sørge for Gennemtræk i Stuerne, saa snart man ikke opholder sig i dem.