Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
168 om Vinteren) kan være stærkere end til en anden (f. Eks. om om Sommeren); der maa blot ingen bratte Overgange være. I saadanne Øjeblikke er nemlig Legemets Modstandskraft stærkt svækket, særlig over for Angreb af sygdomsvækkende Bakterier. Herved faar Hudens Tilstand en dybt indgribende Betydning for Legemets hele Sundhedstilstand; det er jo nemlig kun gennem Hudens Blodkar og den Sikkerhed, hvormed de formaar at regulere Varmeafgiften, at Ligevægtstilstanden i Livsvirksomheden kan be- vares. Derfor skal Hudens Blodkar altid være i Stand til med den fornødne Kraft og Hurtighed at kunne trække sig sammen eller udvide sig, alt efter de Krav, der stilles til dem; i modsat Fald er vedkommende Menneske bestandig udsat for Sygdom. Eksempler paa dette kender man fra mangfoldige Lejligheder i det daglige Liv. Hvis f. Eks. et Menneske ved at gaa med vaade eller kolde Fødder bliver „forkølet" og maaske faar en Lungebetændelse, en Halssygdom, Snue eller en anden Sygdom, medens et andet Menneske, der har været udsat for ganske det samme, intet kommer til at fejle, beror Forskellen mellem disse to paa, at Hudens Blodkar hos den første ikke har været kraftige og spændstige nok til at kunne taale den langvarige Afkøling. De er bievne lammede, og idet Varmeregulationen saaledes brister, indtræder øjeblikkelig den før omtalte Svækkelse i Legemets Mod- standskraft. Hvis der derfor i dette Øjeblik er sygdomsvækkende Bakterier parate et eller andet Sted i Legemet, er Muligheden for, at deres Angreb kan lykkes, mangfoldige Gange større end ellers. Og man vil forstaa, at det kommer til at bero paa et Tilfælde, hvad det bliver for en Sygdom, „Forkølelsen" giver Anledning til, idet det vil være ganske afhængigt af, hvilke Bakterier der i det givne Øjeblik er til Stede, og hvor i Legemet de angriber. Det kan blive Snue eller Halskatarh; men det kan ogsaa blive Lungebe- tændelse, Gigtfeber, Tuberkulose eller enhver anden Infektionssyg- dom, hvis tilfældigvis de Bakterier, som fremkalder disse Syg- domme, er til Stede paa det skæbnesvangre Tidspunkt. Det gælder derfor om at vedligeholde og styrke Spændstigheden i Hudens Blodkar; derved hær des Legemet, medens det i modsat Fald forvænnes. 1. En Forvænning af Hudens Blodkar finder Sted, naar de kun sjældent og i for liden en Grad tages i Brug. Dette sker