Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
83
Kogsalt) og endelig de saakaldte Smagsstoffer — alt i omtrent
lige store Mængder. [Procentvis er Sammensætningen: Vand
75 p. Ct., Æggehvide ca. 18 p. Ct., Bindevæv ca. 2 p. Ct., Fedtstof
ca. 2 p. Ct., Salte og Smagstoffer tilsammen ca. 3 p. Ct.] I Fiskekød
er der sædvanlig noget mindre Æggehvide og lidt mere Vand.
Fedtet, der ligger i Bindevævets Celler (se Side 20), kan i
de federe Kødsorter være til Stede i større Mængder. [Der er i
Kalvekød og magert Oksekød ca. 2 p. Ct. Fedt, i Hestekød og
Hønsekød ca. 3 p. Ct., i magert Svinekød og mellemfedt Oksekød
,ca. 6—7 p. Ct., i meget fedt Oksekød ca. 20 p. Ct. og i meget fedt
Svinekød ca. 35 p. Ct. Fedt.] Ogsaa i Fiskekød er Fedtholdig-
heden vekslende; den er meget ringe hos Torsk og Rødspætter,
hos Silden noget større og hos Laks og Aal meget stor, indtil
20 p. Ct.
Smagsstoffernes Betydning ligger i, at det er dem, som giver
Kødet Smag; nogen Næringsværdi har de ikke. De er dannede
som Affaldsprodukter fra Ernæringsvirksomheden ude i Vævene
(se under Stofskiftet) og er derfor forskellige i Mængde og
Sammensætning efter den forskellige Føde, Dyrene spi-
ser. Dette er Grunden til, at Kødet af de enkelte Dyrearter har
hver sin særlige Smag. Som Hovedregel gælder, at Kødet af
planteædende Dyr er mere velsmagende end af kødædende; og
det er vel bekendt, at Kødet af de egentlige Rovdyr har en lige-
frem Afsmag. Men ogsaa inden for samme Dyreart ændres Smags-
stofferne, hvis der kommer væsentlige Forandringer i Føden; saa-
ledes vil Oksekødet blive mindre velsmagende ved Fodring med
Oliekager eller Roer end ved Fodring med Græs eller Hø.
Tilberedningen af Kød. Ved Madens Tilberedning tilsigter
man altid to Ting; dels undergaar Fødemidlerne saadanne Foran-
dringer, at de bliver lettere fordøjelige, og dels forøges
deres Velsmag. Dette sidste Forhold har ikke blot den rent
øjeblikkelige Betydning at skabe en Følelse af Behag, men indi-
rekte bevirker det, at Føden bliver mere nærende. Afsondringen
af Spyt og Mavesaft gaar nemlig livligere for sig, naar Smags-
nerverne paavirkes behageligt; og derfor vil velsmagende Mad
fremme Fordøjelsesvirksomheden.
— Før nogen anden Tilberedning af Kødet finder Sted, maa
det mørnes. Dette sker ved at lade det ligge en passende Tid.
Der dannes da en lille Mængde Mælkesyre; og denne virker op-
6*