Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
løsende paa Bindevævet mellem de enkelte Kødtrævler, saa at
disse løsnes fra hinanden. De vil altsaa hver for sig blive mere
tilgængelige for de fordøjende Safter; og Kødet er som Følge deraf
lettere fordøjeligt end det friskslagtede Kød.
Paa den anden Side maa Kød aldrig ligge saa længe, at det
„faar en Tanke saaledes som det ofte gøres med Vildt. Der
dannes da de saakaldte Liggifte, som er meget skadelige, og som
undertiden kan forvolde alvorlige Forgiftningstilfælde.
Kødets Mørning kan understøttes ved at banke det med en
Træhammer. Derved finder der rent mekanisk en Løsning Sted
af Bindevævet mellem Kødtrævlerne.
— Den egentlige Tilberedning af Kødet bestaar i Kogning
eller Stegning. Kødet bliver derved mere sprødt og lettere at
tygge og af den Grund mere letfordøjeligt. Endvidere foregaar
der en delvis Opløsning og Omdannelse af Bindevævet,
hvorved dette bliver opløseligt i de fordøjende Safter, saa at Kød-
fibrene løsnes fra hinanden; ogsaa herved bliver Kødet altsaa gjort
lettere fordøjeligt. Og endelig bliver det mere velsmagende,
idet der finder en Omdannelse Sted i Smagsstoffernes Sammen-
sætning.
Ved Kogning lægges Kødet i kogende Vand. Vandet maa
ikke være koldt, men skal være i Kog, idet man derved undgaar,
at nogen Næringsstoffer gaar tabt ved fra Kødet at sive ud i
Vandet. Som Følge af den pludselige Overgang til Koghede, vil
nemlig Overfladen af Kødet trække sig sammen, og sam-
tidig vil Æggehviden i det yderste Lag størkne og danne
smaa, faste Propper, der lukker af for Porerne i Kødet. Af begge
disse Grunde hindres Næringsstoffet i at trænge ud, og Kødet
beholder sin fulde Næringsværdi.
Ved Stegning er det den faste Skorpe, som danner sig
paa Kødets Overflade, og som væsentlig bestaar af sammenløben
Æggehvide, der vil hindre en Udsivning af Næringsstofferne. Det
er følgelig af Vigtighed, at Skorpen dannes saa hurtigt som mu-
ligt, og Kødet maa derfor aldrig sættes over Ilden, før Ovnen
(eller Stegegryden) er fuldt ophedet.
Raat Kød bør man ikke spise. Det er tungere fordøjeligt
end det stegte eller kogte og desuden sundhedsfarligt. Der kan
nemlig i Kød findes smaa, sygdomsvækkende Dyr, særlig Tuber-
kulosebakterier, Trikiner og Bændelorme, og det er kun, naar