Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
85
Kødet er kogt eller stegt fuldstændigt igennem (hvilket kan kendes
paa, at der intet rødt er tilbage i det Indre), at man kan være
sikker paa ikke at paadrage sig nogen Sygdom, stammende fra
disse Snyltedyr. Som Følge af den stærke Varme dræbes de
nemlig alle, og i saa Fald kan de ingen Fortræd gøre.
— Kødsuppe indeholder ingen Næring. Den fremstilles i
Reglen ved, at Kødet lægges i koldt Vand, som derefter sættes
over Ilden. Derved siver en Del af Æggehviden og en stor
Mængde af Smagsstofferne ud i Vandet. Æggehviden størkner og
flyder som en graalig, uappetitlig udseende Masse op i Overfladen;
det er den, Husmoderen skummer af og kaster bort. Tilbage bliver
kun Vandet og de deri opløste Smagsstoffer; det er dem, som be-
virker, at Suppen smager stærkt og kødagtigt, men i Virkelig-
heden er altsaa denne Smag dens eneste Værdi.
Opbevaring af Kød. Man kan ved forskellige Behandlings-
maader (Rygning, Saltning, Henkogning og Frysning) faa Kød til
at holde sig i længere Tid.
Rygningen sker ved, at Kødet udsættes for Røgen fra vaadt
Grenebrænde. Der findes heri forskellige bakteriedræbende (anti-
septiske) Stoffer, som trænger ind i Kødet og beskytter det mod For-
raadnelse. Det røgede Kød har samme Næringsindhold som
andet Kød, men det er vanskeligere at opløse i de for-
døjende Safter, og derfor i Virkeligheden mindre nærende. Ved
let røget Kød spiller dette dog ingen stor Rolle, men ved de
stærkere Grader af Rygning er Kødets Næringsværdi betydelig
forringet.
— Saltning sker ved, at Kødet lægges i Saltlage. Det kan
derved bevares mod Forraadnelse i lang Tid. Men den opsugede
Saltopløsning bevirker, at det bliver fast og tungtopløseligt og
derfor vanskeligere at fordøje, og da tilmed en Del af
Æggehviden bliver udtrukken af Saltlagen, er det desuden
mindre nærende end ferskt Kød. Dette gælder særlig, naar Salt-
ningen er stærk.
De sygdomsvækkende Dyr, som kan findes i Kød (Trikiner,
Bændelorm o. s. v.), dræbes hverken ved Rygning eller Saltning;
derfor maa alt saadant Kød (Skinker, Pølser o. s. v.), ligesaa vel
som det ferske, koges, inden det spises.
— Henkogning af Kød („Konserves") foregaar ved, at
Kødet koges i Blikdaaser, som før Kogningens Afslutning loddes