Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
til. Det beholder ved denne Behandling sin fulde Nærings-
værdi; men desværre anvendes der ofte daarligt Kød, og Be-
drageriet søges da sædvanlig skjult ved rigelig Tilsætning af
Krydderier. Krydrede Konserves skal man derfor ikke spise.
— Ogsaa ved Frysning af Kød kan man opbevare det i lange
Tider. Det beholder sin fulde Næringsværdi, men man
maa sørge for, at det ikke bliver optøet før i det Øjeblik, det skal
bruges; det vil nemlig straks efter Optøningen begynde at for-
raadne.
— Brugen af antiseptiske Stoffer til Opbevaring af Kød er
ganske forkastelig. Dels er der ingen af de sædvanlig anvendte
Midler — Borsyre og Salicylsyre — som kan hindre Dannelsen
af Liggifte, og dels er de selv direkte skadelige.
Æg*. Ligesom Tilfældet er for Kødets Vedkommende, ud-
gøres de tre Fjerdedele af Æggets Vægt af Vand, den ene Fjerde-
del af Næringsstoffer. Disse er Fedtstof og Æggehvide i omtrent
ligelig Blanding. Medens raa og blødkogte Æg er meget let-
fordøjelige, er det derimod overordentlig vanskeligt for de for-
døjende Safter at opløse haardkogte Æg, med mindre de er meget
fintdelte. De maa derfor tygges meget grundigt eller helst spises i
hakket Tilstand.
Mælk, Smør og Ost.
Bestanddelene i sød Mælk. Mælk bestaar af en vandagtig
Vædske, Mælkevædsken, hvori der er opslemmet en Mængde smaa
Fedtdraaber (de ses under et Mikroskop som runde, olieagtige
Draaber). I selve Mælkevædsken er der desuden opløst noget
Æggehvidestof (det saakaldte Kasein), endvidere noget Sukker
(det saakaldte Mælkesukker), og endelig forskellige Næringssalte.
Der findes saaledes i Mælk alle de Næringsstoffer, som Legemet
har Brug for, og i nogenlunde ligelig Blanding. Tilsammen udgør
de 12—16 p. Ct. af Mælkens Vægt; Resten udgøres af Vandet.
[De enkelte Dyrearters Mælk er noget forskellig i Sammen-
sætning. Den, der almindelig benyttes, Ko mælk en, bestaar af
ca. 88 p. Ct. Vand, ca. 5 p. Ct. Mælkesukker, ca. p. Ct.
Æggehvide og ca. p. Ct. Fedt. Gedemælk er noget mere
næringsholdig, idet Vandmængden kun udgør ca. 84 p. Ct.; sam-
tidig er Indholdet af Fedt og Æggehvide taget til paa Bekostning