Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
af Mælkesukkeret. Kvindemælk indeholder omtrent samme Fedt- mængde som Komælk, men mindre Æggehvidestof og mere Mælke- sukker.] Fløde og* skummet Mælk. Naar Mælk staar hen, samler Fedtkuglerne sig efterhaanden paa Overfladen af Mælkevædsken (ligesom naar Olie og Vand, der har været rystet sammen, skilles ved Henstand). Dette Fedtlag kaldes Fløde og kan skummes af. Den skummede Mælk, som bliver tilbage, er altsaa betydelig mindre fedtholdig end sød Mælk, men har det samme Indhold af Sukker og Æggehvide. Den er et godt Nærings- middel, som blot ikke maa bruges til spæde Børn, da disse ikke kan undvære Fedtstoffet. Ved Centrifugering kan største Delen af Fedtindholdet faas ud af Mælken; men denne beholder stadig sit Indhold af Sukker og Æggehvide og er derfor (i Forhold til sin Pris) et godt Næ- ringsmiddel. Opbevaringen af Mælk. Der findes altid i Mælk en Del Gæringsbakterier, som formerer sig stærkt, saa snart Varmegraden stiger. Derved opstaar der Gæringsprocesser, hvorved Mælken bliver sur (d. v. s. Mælkesukkeret omdannes til Mælkesyre) og samtidig løber sammen (d. v. s. Æggehvidestoffet skilles ud). Dette undgaas bedst ved streng Renlighed med de Kar eller Skaale, hvori Mælken opbevares. Gæringsbakterierne findes nemlig ikke i Mælken, naar den kommer fra Koens Yver, men føres til den udefra, i Almindelighed fra Mælkekarrene. Disse maa derfor renses med kogende Vand og skoldes før hver Benyttelse. Men samtidig maa Mælken holdes paa en saa lav Temperatur som muligt og derfor opbevares paa et koldt Sted — i en Kælder, en Brønd, et Isskab eller lign. Ved Opbevaringen af Mælk og Fløde maa man desuden tage Hensyn til den Lethed, hvormed deres Smag paavirkes af stærkt eller ejendommelig lugtende Ting, og man bør aldrig have dem staaende sammen med noget saadant. Smittefaren ved Mælk. Foruden Gæringsbakterierne er der andre Bakteriearter, som ligeledes trives godt i Mælk, der- iblandt flere sygdomsvækkende Arter, særlig Tuberkulosebak- terier, Tyfusbakterier og Skarlagensfeberbakterier. Det sker tit, at Mennesker ved at drikke saadan usund Mælk bliver smittede med en af de Sygdomme, som skyldes disse Bakterier.