Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
Aarsagen til, at Bakterierne kommer ned i Mælken, er man-
gelfuld Renlighed ved Malkningen eller ved Mælkens
Opbevaring; dog kan Tuberkulosebakterierne ogsaa
stamme fra Køerne selv, hvis disse har Tuberkulose.
For at kunne stole paa at der ikke er Smittefare ved Mælk,
maa man derfor først vide, om Køerne er raske (hvilket kun kan
oplyses ved en stadig Dyrlægekontrol), og dernæst maa man være
sikker paa, at Mælken er renlig behandlet, saa at intet Smitstof
kan være kommet til den udefra. Renligheden bestaar dels i, at
man før Malkningen vadsker Hænderne og Koens Yver omhygge-
ligt, og dels deri, at de Skaale og Kar, hvori der malkes, eller i
hvilke Mælken senere hældes over, renses med kogende Vand og
skoldes, inden de tages i Brug.
Men om megen af den Mælk, som gaar i Handelen, gælder
det, at man slet ikke kan vide, hvorvidt alt dette er i Orden, og
saadan Mælk indeholder da ogsaa tit Bakterier. Derfor kan man
dog godt drikke den, naar den blot først koges. Ved Kogningen
dræbes nemlig Bakterierne, og de kan da ingen Fortræd gøre.
Da Mælken mister en Del i Velsmag ved Kogning, har man paa
Mejerierne indført Pasteurisering. Denne Behandling bestaar i, at
Mælken opvarmes til 80° å 85° C.; derved bliver mulige Smitte-
kim dræbte, men der kommer ingen væsentlig Forandring i Mæl-
kens Smag. Man maa dog erindre, at pasteuriseret Mælk frem-
byder ganske samme Fare for senere Tilblanding af Smittekim som
almindelig, raa Mælk.
Medens det altsaa for voksne Mennesker kun under bestemte
Forhold er nødvendigt at koge Mælken, før den drikkes, gælder
dette ikke spæde Børn. De smittes saa overordentlig let med Tuber-
kulose, at man, for at være sikker, altid maa koge den Mælk, de faar.
Smør og* Kærnemælk. Smør fremstilles ved Kærning af
Fløde. Kærningen bestaar i, at Fløden rystes saa stærkt, at de
mange smaa Fedtdraaber slaas sammen og samler sig til en fast
Masse, Smørret. Tilbage bliver den Mælkevædske, som fandtes i
Fløden (forskellig i Mængde efter dennes Fedme); den kaldes
Kærnemælk.
Smørret er meget letfordøjeligt og har en stor Næringsværdi.
Kærnemælken indeholder Mælkevædskens to opløste Bestanddele,
Mælkesukkeret og Æggehvidestoffet, i uforandret Mængde og er
derfor et godt Næringsmiddel.