Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
89 Kunstsmør (Margarine) har intet med Smør at gøre. Det er fremstillet af Fedtstoffet (Talgen) fra Oksekød, der ved en særlig Behandlingsmaade er bragt i en lignende fint fordelt Tilstand som de Fedtdraaber, der udgør Smørret. Det er ikke saa letfordøjeligt som Smør, men er dog et godt Næringsmiddel. Ost. Ost fremstilles ved, at man sætter Løbestof, som er udvundet af Kalvemaver (se Side 80), til Mælk. Derved udskilles dennes Æggehvide som en fnugget Masse, og man presser nu i et Klæde Vædsken („Vallen") fra og beholder altsaa tilbage i Klædet en Blanding af Mælkens Fedtstof og dens Ægge- hvide sammen med lidt af dens Sukker. Dette er Ost. Ost har et stort Indhold af Næringsstoffer, men er temmelig tungtfordøjelig, i stigende Grad jo haardere den er. De friske, bløde Sødmælksoste er derfor de bedste. Om al Ost gælder det, at den maa tygges godt, for at de fordøjende Safter kan komme til at opløse den. „Gammel Ost“ er det samme som raadden Ost; det er Griseri at spise den. Næringsstofferne i Planteføde. I Grøntsager og Kornsorter udgør Stivelse Hovedmassen af det nærende, medens Æggehvide og Fedtstof (der oftest forefindes i Form af fede Olier) i Reglen indtager en mere beskeden Plads. I Frugter er det forskellige Former af Sukker, som danner Hoved- massen af Næringsstof. Saaledes som Stivelsen findes anbragt i Planterne, er den imidlertid slet ikke direkte tilgængelig for Fordøjelsessafterne. Den ligger nemlig i Form af ganske smaa Korn, og hvert af disse er omgivet med en tynd Hinde, som bestaar af et træet Stof, Cellu- lose, der er uopløseligt i Fordøj elsessafterne. Et saaledes beskyttet Stivelsekorn vil altsaa passere Tarmkanalen og komme ud med Afføringen, uden at det har kunnet blive Genstand for den ringeste Paavirkning. Men ved stærk og varig Ophedning, saa- ledes som den finder Sted ved Kogning og Bagning (Stegning), sprænges Cellulosehylstrene, og derved bliver det muligt for Fordøjelsessafterne at udtrække og opløse Stivelsen. Der gælder derfor den samme Lov for Plantefødemidlerne som for Kødet, at en rigtig Tilberedning ikke alene betyder en Forøgelse * Velsmag, men ogsaa i Næringsværdi.