Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
Kunstsmør (Margarine) har intet med Smør at gøre. Det er
fremstillet af Fedtstoffet (Talgen) fra Oksekød, der ved en særlig
Behandlingsmaade er bragt i en lignende fint fordelt Tilstand som
de Fedtdraaber, der udgør Smørret. Det er ikke saa letfordøjeligt
som Smør, men er dog et godt Næringsmiddel.
Ost. Ost fremstilles ved, at man sætter Løbestof, som er
udvundet af Kalvemaver (se Side 80), til Mælk. Derved udskilles
dennes Æggehvide som en fnugget Masse, og man presser nu i
et Klæde Vædsken („Vallen") fra og beholder altsaa tilbage i
Klædet en Blanding af Mælkens Fedtstof og dens Ægge-
hvide sammen med lidt af dens Sukker. Dette er Ost.
Ost har et stort Indhold af Næringsstoffer, men er temmelig
tungtfordøjelig, i stigende Grad jo haardere den er. De friske,
bløde Sødmælksoste er derfor de bedste. Om al Ost gælder det,
at den maa tygges godt, for at de fordøjende Safter kan komme
til at opløse den. „Gammel Ost“ er det samme som raadden Ost;
det er Griseri at spise den.
Næringsstofferne i Planteføde.
I Grøntsager og Kornsorter udgør Stivelse Hovedmassen af
det nærende, medens Æggehvide og Fedtstof (der oftest forefindes
i Form af fede Olier) i Reglen indtager en mere beskeden Plads.
I Frugter er det forskellige Former af Sukker, som danner Hoved-
massen af Næringsstof.
Saaledes som Stivelsen findes anbragt i Planterne, er den
imidlertid slet ikke direkte tilgængelig for Fordøjelsessafterne. Den
ligger nemlig i Form af ganske smaa Korn, og hvert af disse er
omgivet med en tynd Hinde, som bestaar af et træet Stof, Cellu-
lose, der er uopløseligt i Fordøj elsessafterne. Et saaledes beskyttet
Stivelsekorn vil altsaa passere Tarmkanalen og komme ud med
Afføringen, uden at det har kunnet blive Genstand for den
ringeste Paavirkning. Men ved stærk og varig Ophedning, saa-
ledes som den finder Sted ved Kogning og Bagning (Stegning),
sprænges Cellulosehylstrene, og derved bliver det muligt for
Fordøjelsessafterne at udtrække og opløse Stivelsen. Der gælder
derfor den samme Lov for Plantefødemidlerne som for Kødet, at
en rigtig Tilberedning ikke alene betyder en Forøgelse *
Velsmag, men ogsaa i Næringsværdi.