Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
k
ii
90
Cellulosen har forøvrigt ogsaa den Betydning, at den virker
irriterende paa Fordøjelseskanalen. Saalænge denne er sund,
tager den dog ingen Skade heraf; tværtimod virker Irritationen
snarest gavnlig, fordi den ægger Tarmen til livligere Virksomhed.
Men saafremt der er en Sygdom i Mavesækken eller Tarmen, kan
Irritationen gøre Fortræd, og man maa da undgaa de Fødemidler,
som indeholder megen Cellulose.
Hos de egentlig planteædende Dyr er Fordøjelsessafterne i
Stand til fuldstændig at opløse Cellulosen.
Brød og Grynspiser.
Malning" af Korn. Sigtning*. Brød fremstilles hos os enten
af Rug eller af Hvede. Kornet males først til Mel mellem store
Stenvalser („Kværne"). I Melet findes altsaa ikke alene Dele,
der stammer fra Kærnen, men ogsaa Dele af den Skal, der ligger
uden om denne, og som bestaar af Cellulose. Dette saakaldte
„grove" Mel kan gøres „finere** ved Sigtning, idet man derved
kan fjerne største Delen af Cellulosen, der efter saaledes at være
frasigtet benævnes „Klid". Men samtidig mister Melet desværre
en Del Æggehvide, idet der umiddelbart under Kærnens Skal
findes et meget æggehvideholdigt Lag, som under Malningen bliver
hængende fast ved Skalstumperne. For planteædende Dyr, der jo
kan opløse Cellulosen, har Klid derfor god Næringsværdi.
Gæring1 af Brøddejgen. Naar der af Melet skal tilberedes
Brød, røres det først ud med Vand eller Mælk og æltes til en
Dejg, og til denne sættes Ølgær.
Gæren danner en graagullig, halvblod Masse, som bestaar af
en uhyre Mængde smaa, levende Celler, Gærceller. Hver af
disse Celler er en selvstændig Skabning, der meget minder om
Amøben (se Side 5); de finder udmærkede Livsbetingelser i
Dejgen, optager Næring fra den og gennemtrænger den med deres
Udskilningsprodukter. Resultatet af de Processer, der saaledes
foregaar i Dejgen, er Dannelsen af flere nye Stoffer: en Luftart,
som kaldes Kulsyre, noget Alkohol, samt en meget ringe
Mængde Mælkesyre og Eddikesyre. Desuden er en Del af
Stivelsen bleven omdannet til Sukker. Hele Processen kaldes
Gæring, og den bevirker, at Dejgen hæves, idet Kulsyren danner
en Mangfoldighed af Smaablærer inde i Dejgmassen, hvis klæbrige