Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
k ii 90 Cellulosen har forøvrigt ogsaa den Betydning, at den virker irriterende paa Fordøjelseskanalen. Saalænge denne er sund, tager den dog ingen Skade heraf; tværtimod virker Irritationen snarest gavnlig, fordi den ægger Tarmen til livligere Virksomhed. Men saafremt der er en Sygdom i Mavesækken eller Tarmen, kan Irritationen gøre Fortræd, og man maa da undgaa de Fødemidler, som indeholder megen Cellulose. Hos de egentlig planteædende Dyr er Fordøjelsessafterne i Stand til fuldstændig at opløse Cellulosen. Brød og Grynspiser. Malning" af Korn. Sigtning*. Brød fremstilles hos os enten af Rug eller af Hvede. Kornet males først til Mel mellem store Stenvalser („Kværne"). I Melet findes altsaa ikke alene Dele, der stammer fra Kærnen, men ogsaa Dele af den Skal, der ligger uden om denne, og som bestaar af Cellulose. Dette saakaldte „grove" Mel kan gøres „finere** ved Sigtning, idet man derved kan fjerne største Delen af Cellulosen, der efter saaledes at være frasigtet benævnes „Klid". Men samtidig mister Melet desværre en Del Æggehvide, idet der umiddelbart under Kærnens Skal findes et meget æggehvideholdigt Lag, som under Malningen bliver hængende fast ved Skalstumperne. For planteædende Dyr, der jo kan opløse Cellulosen, har Klid derfor god Næringsværdi. Gæring1 af Brøddejgen. Naar der af Melet skal tilberedes Brød, røres det først ud med Vand eller Mælk og æltes til en Dejg, og til denne sættes Ølgær. Gæren danner en graagullig, halvblod Masse, som bestaar af en uhyre Mængde smaa, levende Celler, Gærceller. Hver af disse Celler er en selvstændig Skabning, der meget minder om Amøben (se Side 5); de finder udmærkede Livsbetingelser i Dejgen, optager Næring fra den og gennemtrænger den med deres Udskilningsprodukter. Resultatet af de Processer, der saaledes foregaar i Dejgen, er Dannelsen af flere nye Stoffer: en Luftart, som kaldes Kulsyre, noget Alkohol, samt en meget ringe Mængde Mælkesyre og Eddikesyre. Desuden er en Del af Stivelsen bleven omdannet til Sukker. Hele Processen kaldes Gæring, og den bevirker, at Dejgen hæves, idet Kulsyren danner en Mangfoldighed af Smaablærer inde i Dejgmassen, hvis klæbrige