Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
Sejghed hindrer dem i at undslippe. Under Gæringen maa Dejgen
holdes paa en jævn Varmegrad af 25°—30° R.
I Stedet for Ølgær anvendes undertiden (mest i det grove
Rugbrød) Surdejg. Det er Dejg, som er opbevaret fra forrige Bag-
ning, og i hvilken der i hele Mellemtiden har fundet en svag Gæ-
ring Sted. Men dette er meget uheldigt, idet der da dannes alt
for store Mængder af de to Syrer, Mælkesyre og Eddikesyre.
Derfor er det grove, sure Rugbrød, som er gæret med Surdejg,
meget usundt, og det er sikkert Skyld i mange Fordøjelsessyg-
domme.
Bagning. Bagningen af Brødet foregaar i en Ovn, der er
opvarmet til ca. 150° R. (henved 200° C.). Herved dræbes Gær-
cellerne, saa at al videre Gæring ophører. Ved Bagning opnaar
man, at Cellulosehylstrene om Stivelsekornene sprænges,
og desuden bliver Dejgen sprød og derfor lettere opløselig
i Fordøjelsessafterne. Ved den stærke Varme dunster Kulsyren
og største Delen af Alkoholen bort; dog bliver der lidt af den
sidste tilbage, og den bidrager til Brødets Velsmag.
Bestanddelene i Brød. De tre Femtedele af Brødets Vægt
udgøres af Næringsstoffer; Resten er Vand. Af Næringsstofferne
er Hovedmassen Stivelse, dog findes der ogsaa en Del Æggehvide,
en ringe Mængde Fedt og nogle Næringssalte; endelig et
vekslende Indhold af Cellulose. Der er i Hvedebrød lidt større
Næringsindhold (saavel af Stivelse som af Æggehvide) end i Rug-
brød. Indholdet af Næringsstoffer er altsaa i det hele stort; det
er ogsaa letfordøjeligt, og Brød hører derfor til vore bedste Nærings-
midler. [Procentvis er Sammensætningen af Rugbrød: Stivelse 50
p. Ct., Æggehvide 6 p. Ct., Fedtstof 0,5 — 1 p. Ct., Salte 1—2 p. Ct.,
Cellulose 1—2 p. Ct., Vand ca. 40 p. Ct.]
Betingelser for Brødets Godhed. Alt Brød skal være
gæret med Ølgær, ikke med Surdejg. Det maa ikke være
klæget, men skal være sprødt, saa at det let kan opløses i For-
døjelsessafterne. Derfor er Brød lettere fordøjeligt, naar det ikke
er helt nybagt; af samme Grund er ristet Brød, Kiks og Tvebakker
meget letfordøjelige. Der maa ikke blandes Smør eller andet
Fedtstof i Dejgen under Æltningen, thi derved bliver Brødet
(Wienerbrød, Kager og lign.) tungtfordøjeligt. Ved den stærke Hede
under Bagningen vil nemlig Fedtstoffet blive omdannet til Fedt-
syrer, som foruden at være direkte skadelige ogsaa er meget tungt-