Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
92 opløselige, og idet de omhyller Dejgmassens Stivelsekorn, vil de komme til at bevirke, at disse bliver fordøjede meget mangelfuldt. Fremstillingen af Gryn. Gryn fremstilles ved, at Kornets Kærne befries for den omgivende Skal; man slipper altsaa derved af med en Mængde Cellulosestof. Ved Fabrikationen af de finere Grynsorter er Kærnen desuden brudt over enten een eller flere Gange, alt efter Finheden. Bestanddelene i Gryn. De enkelte Grynsorter har ikke ganske samme Indhold. Gennemsnitlig udgøres de seks Syvende- dele af Grynenes Vægt af Næringsstof; Resten er Vand. Af Næ- ringsstofferne er ligesom i Brød Hovedmassen Stivelse; dog findes der ogsaa en Del Æggehvide (mest i Havregryn), noget Fedtstof (ligeledes mest i Havregryn) og nogle Næringssalte; endelig en ringe Mængde Cellulose. Indholdet af Næringsstoffer er altsaa stort, og det er tilmed letfordøjeligt, naar blot Grynspiserne tilbe- redes paa den rigtige Maade. Grød (eller Vælling) bør derfor være daglig Kost. [Procentvis er Sammensætningen af Havregryn: Sti- velse 65 p. Ct., Æggehvide 12—13 p. Ct. (lidt mindre i andre Grynsorter), Fedtstof 6—7 p. Ct. (omtrent det halve i andre Gryn- sorter), Cellulose ca. 1 p. Ct., Vand ca. 15 p. Ct.]. Tilberedningen af Grynspiser. Grynene skal koges, indtil Cellulosehylstrene omkring Stivelsekornene er ganske udblødte og sprængte. Dette er først sket, naar Grynene netop begynder at koge ud; og først da faar man altsaa noget Udbytte af deres store Næringsindhold. Tiden, som medgaar hertil, er forskellig og afhænger af Grynenes Finhed; de grove maa koge længst. Den korteste Tid bruger de flade (valsede) Havregryn, fordi de afgiver en saa stor Angrebsflade for Varmen. Grøntsager. Bestanddelene i Grøntsager er, hvad Mængden angaar, meget vekslende i de forskellige Sorter, idet nogle er meget næringsholdige, andre næsten værdiløse; fælles for dem alle er et rigeligt Indhold af Næringssalte. Til Oversigt kan man op- stille følgende Hovedgrupper: 1. Friske, unge Grøntsager (Spinat, Syre, Salat, Grønærter, Voks- bønner, Snittebønner, Perlebønner, Blomkaal, Rosenkaal og Asparges). De fire Femtedele af Vægten udgøres af Vand, Resten er mest