Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
opløselige, og idet de omhyller Dejgmassens Stivelsekorn, vil de
komme til at bevirke, at disse bliver fordøjede meget mangelfuldt.
Fremstillingen af Gryn. Gryn fremstilles ved, at Kornets
Kærne befries for den omgivende Skal; man slipper altsaa derved
af med en Mængde Cellulosestof. Ved Fabrikationen af de finere
Grynsorter er Kærnen desuden brudt over enten een eller flere
Gange, alt efter Finheden.
Bestanddelene i Gryn. De enkelte Grynsorter har ikke
ganske samme Indhold. Gennemsnitlig udgøres de seks Syvende-
dele af Grynenes Vægt af Næringsstof; Resten er Vand. Af Næ-
ringsstofferne er ligesom i Brød Hovedmassen Stivelse; dog findes
der ogsaa en Del Æggehvide (mest i Havregryn), noget Fedtstof
(ligeledes mest i Havregryn) og nogle Næringssalte; endelig en
ringe Mængde Cellulose. Indholdet af Næringsstoffer er altsaa
stort, og det er tilmed letfordøjeligt, naar blot Grynspiserne tilbe-
redes paa den rigtige Maade. Grød (eller Vælling) bør derfor være
daglig Kost. [Procentvis er Sammensætningen af Havregryn: Sti-
velse 65 p. Ct., Æggehvide 12—13 p. Ct. (lidt mindre i andre
Grynsorter), Fedtstof 6—7 p. Ct. (omtrent det halve i andre Gryn-
sorter), Cellulose ca. 1 p. Ct., Vand ca. 15 p. Ct.].
Tilberedningen af Grynspiser. Grynene skal koges, indtil
Cellulosehylstrene omkring Stivelsekornene er ganske udblødte og
sprængte. Dette er først sket, naar Grynene netop begynder
at koge ud; og først da faar man altsaa noget Udbytte af deres
store Næringsindhold. Tiden, som medgaar hertil, er forskellig og
afhænger af Grynenes Finhed; de grove maa koge længst. Den
korteste Tid bruger de flade (valsede) Havregryn, fordi de afgiver
en saa stor Angrebsflade for Varmen.
Grøntsager.
Bestanddelene i Grøntsager er, hvad Mængden angaar,
meget vekslende i de forskellige Sorter, idet nogle er meget
næringsholdige, andre næsten værdiløse; fælles for dem alle er et
rigeligt Indhold af Næringssalte. Til Oversigt kan man op-
stille følgende Hovedgrupper:
1. Friske, unge Grøntsager (Spinat, Syre, Salat, Grønærter, Voks-
bønner, Snittebønner, Perlebønner, Blomkaal, Rosenkaal og Asparges).
De fire Femtedele af Vægten udgøres af Vand, Resten er mest