Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
ningen (Kogning, Stegning, Bagning o. s. v.) faar den fornødne
Velsmag. Hertil kommer, at alle Krydderier virker skadeligt ved
at irritere Mavesækkens og Tarmens Slimhinde, og de er sikkert
derigennem i mangfoldige Tilfælde Aarsag til Fordøjelsessygdomme.
De bør derfor helt undgaas i Madlavningen.
Salt (Kogsalt, Clornatrium) maa ikke opfattes som noget Kryd-
deri. Det er nødvendigt for Dannelsen af Celleprotoplasmaet, og
da der til Stadighed udskilles en Del af det gennnem Urinen,
maa der bestandig tilføres Legemet nyt. Tabet af Salt gennem
Urinen er særlig stort ved Planteføde, og derfor er Brugen af det
mere nødvendig ved denne Kost end ved Kødmad.
Maaltidernes Sammensætning.
Den Anvendelse, som Næringsstofferne under Stofskiftet faar
i Legemet, er dobbelt: dels ernærer de Legemet, idet der op-
bygges nyt Væv af dem, og dels skaber de Varme (og derigennem
Energi), derved at de forbrænder. Æggehviden er det eneste af
Næringsstofferne, som virker ernærende; de andre (Stivelse, Sukker
og Fedtstof) har kun Betydning som varmegivende („Brændsel'1).
Legemet behøver imidlertid ikke nær saa store Mængder af de „er-
nærende" som af de „varmegivende" Stoffer, saa at det er mere
end tilstrækkeligt, naar 1/7 Del af Fødens Næringsindhold bestaar
af Æggehvide. Saafremt der tilføres mere af dette Stof, vil det
dog kun blive anvendt som „Brændsel", og hertil egner det sig
meget daarligt.
Det fremgaar heraf, at Kød, som jo ud over lidt Fedt ikke
indeholder andet Næringsstof end Æggehvide, bør spille en under-
ordnet Rolle i den daglige Kost. Hovedvægten maa lægges paa
de Næringsmidler, som tilfører Legemet de varmegivende Stoffer,
altsaa fortrinsvis Grynspiser, Brød (med Smør, Fedt eller Marga-
rine), Mælk og Mælkemad, Ost og Frugt. De fleste af disse inde-
holder tilmed Æggehvide i saa stor Mængde, at Legemets Behov
for dette Stof alene herigennem vil være dækket (naturligvis kun
under den Forudsætning, at Kosten i det hele er tilstrækkelig).
Kød kan altsaa ikke anses for nogen Nødvendighed; men nydt
med Maadehold er det dog for voksne en sund Føde. Børn under
10 Aar bør man derimod ikke give Kød.
Antallet af Maaltider i Løbet af Dagen maa helst være tre.