Matematiken I Danmark 1801-1908
Bidrag Til En Bibliografisk-Historisk Oversigt

PERIODEN 1801-1813 167 fra og med aar 1801 til at omfatte tidsrummet 1801—86, ved hvis udløb den sidste universitetslærer af den gamle skole gaar bort. En lidt mere indgaaende undersøgelse vil da vise, at oven- nævnte tidsrum igen naturlig deles i fire perioder, nemlig: 1801—13, 1814-32, 1833-56 og 1857-86. I den første af disse perioder var Wøldike og Wolf profes- sorer i matematik, Bugge i matematik og astronomi. Efter et gennemsyn af Universitetets lektionskataloger fra be- gyndelsen af forrige aarhundrede kan man ikke andet end give Steen1) ret i hans beklagelse over, at de tre gamle mænd, hvem tiden vistnok var løben fra, blev saa længe i deres embeder, medens en kraft som Degen ofredes paa skolegærningen, hvortil han vistnok forøvrigt var særdeles vel kvalificeret. Lektionskatalogerne 1801—13 fortæller nemlig semester efter semester, at Wøldike offentlig vil foredrage algebraens principer, privatim den rene matematik 2) efter Kastner s), medens Wolf offentlig læser over aritmetik og algebra, privatim over teoretisk geometri og plantrigonometri efter Karsten 4). Ligesaa ensformig tilbyder de to professorer yderligere, om der maatte melde sig deltagere, at gennemgaa afsnit af den rene eller anvendte matematik. Wolf, der aabenbart har været den spænstigste af de to, tilbyder nogle gange som saadanne yderligere forelæsninger Vega 8) eller algebraisk analyse. Bugge, der stadig holdt forelæsninger over astronomi, i inter- regnet 1800—06, indtil Ørsteds ansættelse, tillige over fysik, til- byder ogsaa, om deltagere maatte melde sig, at gennemgaa afsnit af den rene eller anvendte matematik, enkelte gange endog statik og mekanik, ja differential- og integralregning. Wøldike døde 1813, Bugge 1815; Wolf fortsatte endnu nogle aar ganske paa samme maade som hidtil; men derpaa slog han for saavidt om, som han i de fire sidste semester, han levede, altsaa 1818 I til 1819 II, med vanlig regelmæssighed læste offentlig over stereometri, privatim over kunsten at løse algebraiske ligninger. Det fremgaar af ovenstaaende bemærkninger, at matematiken ved Universitetet i denne periode næppe nok hævede sig op til det, vi nu sædvanlig kalder elementær matematik. Det bør imidlertid fremhæves, at tilstanden sikkert ikke var meget bedre ved adskillige fremmede universiteter, og at det, vi nu kalder elementerne af den højere matematik (det polytekniske pensum6)) for hundrede aar siden maatte regnes for selve den højere matematik. Dertil kommer endnu, at man ialtfald herhjemme regnede matematik for et brødløst studium, som man kun con ’) Se hans interessante afhandling i Tidsskrift for matematik (3) 3, p. 161— 174; 1873. Ovenstaaende udtalelse findes p. 169, sammenlign p. 166. 2) Om betydningen af dette begreb sammenlign § 13. 8) Anfangsgründe der Mathematik. I —IV, Göttingen 1758—69; 6. udg. 1800; tildels oversat paa dansle af Wolf (før 1800). *) Anfangsgründe der mathematischen Wissenschaften. I —III; Greifswald 1778—80. 5) Vorlesungen über die Mathematik. Delvis oversat paa dansk; se § 3. 6) Naturligvis nu i moderne eksakt form.