Matematiken I Danmark 1801-1908
Bidrag Til En Bibliografisk-Historisk Oversigt

168 MATEMATIKEN VED UNIVERSITETET amore gav sig af med til en tid for saa senere at kaste sig over noget mere lukrativt. Vi nævner f. eks., at R. Jansen og P. Søe- borg senere blev gejstlige, og at den første endog senere fortrød sin matematisk-astronomiske ungdomsforvildelse 4). Under disse forhold vilde det aabenbart have været haabløst herhjemme paa denne tid at holde forelæsninger over højere mate- matik, hvis professorerne havde formaaet det, hvad de dog vist næppe gjorde. § 10. Perioden 1814-1832. Det virker som en brat overgang til en ny tid, at Wøldikes efter- følger Degen (1814—25) som sin første forelæsning valgte analytiske funktioner efter Lagrange 2); men hvorledes reagerede tilhørerne for dette stof? Næsten hvert af de følgende semestre holder Degen, foruden de obligatoriske forelæsninger over elementær matematik til anden eksamen, forelæsninger over det, vi nu sædvanlig kalder elemen- terne af den højere matematik: læren om keglesnit og kurver, differential- og integralregning, funktionslære, statik og dynamik; i 1823—24 holdt han endog en forelæsning over sandsynligheds- regning efter Lacroix’s bog3). Zeuthen har utvivlsomt ret, naar han i sin biografi af Degen i Bricka bemærker, at disse reformatoriske forsøg af Degen var noget famlende og manglede en fast plan, men at dette kunde for- klares ved Degens egne erindringer om Universitetet og hans til- hørermateriale. At Degen alligevel som det danske Universitets matematiske repræsentant betød noget, kan man slutte deraf, at han var medlem af akademiet i St. Petersborg, og at Abel i sin tidligste ungdom raadførte sig med ham om sine ideer, som Degen i høj grad havde sans for4). Thune (1815—29), der blev Bugges efterfølger, holdt de fire første aar af sin embedstid udelukkende forelæsninger over astro- nomi og den dertil knyttede sfæriske trigonometri. Fra 1819 til sin død holdt han tillige stadig forelæsninger over matematik: infinitesimalregning, integralregning, analytisk geometri, funktions- lære og elementær matematik. Efter Thunes død holdt Ursin 1829—31 forelæsninger over astronomi. ') Se biografien af Jansen i Bricka. 2) Théorie des fonctions analytiques. Paris 1797; 3. udg. 1847. S) Traité de calcul des probabilités. Paris 1816; 4. udg. 1864. 4) Se Bjerknes: Niels Henrik Abel; p. 5. Stockholm 1880. Abel troede at have løst ligningen af femte grad; men gennem Degen blev han ført ind paa studiet af de elliptiske funktioner.