Matematiken I Danmark 1801-1908
Bidrag Til En Bibliografisk-Historisk Oversigt
Forfatter: Niels Nielsen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 194
UDK: 016:5 Nie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PERIODEN 1833-1856
169
Schmidten (1825—31), Degens efterfølger, holdt stadig forelæs-
ninger over elementær matematik, men tilbød regelmæssig at gennem-
gaa vanskeligere afsnit af den matematiske analyse, selv efter at
han fra 1829 tillige holdt forelæsninger i matematik ved den da
oprettede Polytekniske læreanstalt.
I semestret 1831 I, i hvilket Schmidten døde, holdtes der
ingen matematiske forelæsninger ved Universitetet; næste semester
læste Ursin over matematisk analyse, og dermed ophørte hans lærer-
virksomhed ved Universitetet.
I semestret 1832 I holdtes der ved Universitetet hverken fore-
læsninger over matematik eller astronomi; i 1832 II læste Olufsen
over elementær matematik. Tager vi endnu hensyn til de tre
privatdocenter, der holdt forelæsninger i denne periode, kan vi
sikkert karakterisere matematikens standpunkt ved Universitetet
gennem disse aar som en kamp frem fra det rent elementære til
elementerne af den højere matematik, hvilket jo endnu paa den tid
betød noget adskilligt højere end i vore dage. Den i 1829 op-
rettede Polytekniske læreanstalt, der netop stillede dette krav til
matematikundervisningen, og som var fast knyttet til Universitetet, var
en borgen for, at det gjorte fremskridt, der inaugureredes gennem
Degens maaske noget famlende forsøg, aldrig mere skulde tabes.
§ 11. Perioden 1833—1856.
I den følgende periode, som for Universitetets vedkommende
helt beherskedes af Ramus, kan man ikke sige, at undervisningen
kvantitativt hævede sig over det allerede opnaaede, men at den
snarere, væsentlig gennem Polyteknisk læreanstalt, blev en konsoli-
dering af det allerede tidligere tilkæmpede standpunkt. Universi-
tetets eneste lærer i matematik i hele denne periode maatte anvende
størstedelen af sin arbejdskraft paa forelæsningerne ved Polyteknisk
læreanstalt; men dertil kommer endnu, at Ramus hvert efteraars-
semester i tidsrummet 1833—53 (undtagen 1840 II) til »anden
eksamen« læste »offentlig over algebra, privatim over trigonometri
og stereometri.« Denne rent elementære undervisning beslaglagde
saaledes næsten halvdelen af hans særlige universitetsforelæsninger.
Elementerne af den højere matematik foredroges næsten ude-
lukkende ved Polyteknisk læreanstalt; kun et eneste semester, 1833 I,
holdt Ramus en universitetsforelæsning over differential- og integral-
regning, og ligeledes kun et semester, 1835 I, en forelæsning over
mekanik; 1837 I tilbyder han dog de studerende at gennemgaa
afsnit af den matematiske analyse.
Om Ramus’s øvrige universitetsforelæsninger maa vi først be-
mærke, at han 1840—56 anvendte hvertandet foraarssemester
(undtagen 1848, men da til gengæld tillige efteraarssemestret 1840)
paa gennemgang af »vanskelige afsnit af hans Algebra og funktions-