Matematiken I Danmark 1801-1908
Bidrag Til En Bibliografisk-Historisk Oversigt

170 MATEMATIKEN VED UNIVERSITETET lære«. Naar dertil endnu føjes, at han 1841 I læste over trigono- metri og astronomi, er det indlysende, at der i hele hans embedstid ikke levnedes ham mange kræfter til at føre universitetsundervis- ningen videre frem. Man kan endda kun beundre hans arbejds- kraft, der har ladet ham faa tid til, ved siden af alle disse fore- læsninger, at udarbejde sine store bøger. Vi bemærker endnu, at Ramus i de tiloversblevne 13 semestre læste over følgende æmner: 1» elliptiske funktioner (1835, 1839, 1845, 1849), 20 rækker og integraler (1834, 1836, 1838), 30 bestemte integraler jl843, 1847, 1854), 40 analysens geometriske anvendelser (1848, 1851), 50 differensregning og dens omvendte operation (1855), Af privatdocenter holdtes der i hele denne periode kun fore- læsninger i 3 semestre. Fallesen læste 1835 II over ren matematik, Steen 1846 I over ren matematik for dem, der forbereder sig til undervisning i dette fag, 1847 II over funktionslæren som overgang fra den elementære til den højere matematik samt over sand” synlighedsregning’). Det turde heraf fremgaa, at disse forelæsninger af privatdocenter i hvert fald ikke i væsentlig grad l<an have højnet matematikundervisningen ved Universitetet; ti selv om Steen, efter hvad Zeuthen formoder, skal have benyttet Cauchys cours d’analyse 2), er der intet, som tyder paa, at Steen selv tilfulde har forstaaet’ endsige har kunnet bibringe sine tilhørere forstaaelsen af dette klassiske værk, den moderne analyses grundlægger. I den tidligere nævnte fortræffelige historiske afhandling3) frem- hæver Steen det uheldige i, at Universitetet i hele dette tidsrum af næsten et kvart aarhundrede kun havde en lærer i matematik, medens der tidligere var to, og dog havde man ikke dengang nogen Polyteknisk læreanstalt til yderligere at lægge beslag paa arbejds- kiaften (men faktisk ogsaa tillige supplere og konsolidere Universi- tetets matematikundervisning). Hvad er aarsagen hertil? Ønskede Ramus, der af Steen4) skildies som en fast karakter, og som vi tidligere gennem hans kritiske skrifter-') har lært at kende som en myndig og stridbar mand, ikke nogen kollega? Hvorfor holdt Steen selv i hele Ramus’s embedstid kun forelæsninger i to semestre, medens han under Jüigensens korte professorat holdt privatforelæsninger i syv se- mestre? Nu, maaske var hans stilling som ung magister saa ugun- stig, at han ikke da kunde skaffe tid. I denne sammenhæng maa vi imidlertid endnu bemærke, at matematiken endnu stadig regnedes for et brødløst studium6), saa 1) Steen har dog sikkert aldrig fuldt forstaaet Gauss’s fundamentale ideer paa dette omraade; sammenlign Steens »Sandsynligliedsregning«. J p°u's 1^"al!,se de l’Ecole polytechnique royale.' I (eneste udkomne); 3) Tidsskrift for matematik. (3) 3, p. 162; 1873. 4) Tidsskrift for matematik. (3) 3, p. 172; 1873. s) Se noterne i § 1 til P. C. Berg, Hjelte, Hoffmever og Jürgensen ) Zeuthen meddeler mig, at da han 1857 blev student, raadede man ham til at studere »mekanik« ved Polyteknisk læreanstalt istedetfor at vælge det brødlose studium matematik.