Betænkning Afgiven Af Den Af Handels- Og Indenrigsministeriet 23. December 1915 Nedsatte Kommission Angaaende Indlemmelse I Købsteder Og Læbælters Ophævelser

7 III. De nugældende Regler oin Indlemmelser. I Henhold til kongelig Resolution af 2. Juli 1870 nedsatte Indenrigsministeriet en Kommission, der skulde fremkomme med Forslag til Forbedring af Provinskøb- stædernes og Handelspladsernes Forhold; som Led i disse Foranstaltninger foreslog Kommissionen i sin Betænkning af 6. September 1871 at søge vedtaget en Lov om Landdistrikters Indlemmelse i Købstæder, idet man særlig paapegede det uheldige i. at man efter de dagældende Regler til en saadan Indlemmelse skulde have Samtykke af begge Kommunalbestyrelser og samtlige Grundejere, hvis Ejendomme agtedes ind- lemmede, og at der ikke havdes Hjemmel til Overgangsbestemmelser med Hensyn til Byggeforskrifter, Sundhedslovgivning m. v. for de indlemmede Arealer. I Overensstemmelse med Kommissionens Forslag fremsattes af Indenrigsmi- nisteren i Rigsdagssamlingen 1872 et Lovforslag, der med nogle Ændringer vedtoges og stadfæstedes som Lov den 17. Maj 1873. Loven af 17. Maj 1873, der endnu er gældende, og hvis Tekst er aftrykt som Bilag 1, omhandler kun Indlemmelse af Arealer af Sognekommuner i en Købstad. Med Hensyn til Ændringer i Rigets Inddeling i øvrigt er følgende Regler gældende, dog uden positiv Lovhjemmel. Indlemmelser i Københavns Kommune har fundet Sted ved særlig Lov, for- saavidt Indlemmelserne har været af større Omfang. Med Hensyn til mindre Arealer kan Indlemmelse finde Sted ved kongelig Resolution med Samtykke fra vedkommende Kommunalbestyrelser og fra samtlige de Grundejere, hvis Arealer ønskes indlemmede; i de senere Aar har nogle saadanne mindre Indlemmelser fundet Sted, saaledes i 1907 og 1913 af nogle Arealer i Hellerup. At et Købstaddistrikt indlemmes under et Landdistrikt er overordentlig sjæl- dent; det antages at kunne finde Sted ved kongelig Resolution med Samtykke fra Kommunalbestyrelserne og Grundejerne. Med Hensyn til Indlemmelser mellem to Sognekommuner anses Indenrigsmini- steriet berettiget til at træffe Bestemmelse om saadan Indlemmelse uden Samtykke fra Sogneraad eller Grundejere. Angaaende Kommunedelinger indeholdes i Landkommunalloven af 6. Juli 1867 § 1 følgende Bestemmelse: „Naar et Landdistrikt, der har Fattigvæsen fælles med en Købstad, maatte ønske at have sit særskilte Fattigvæsen og som Følge deraf sit eget Sogneraad, kan saadant bevilges af Indenrigsministeren, efter at Amtsraadet og Købstadens Kommu- nalbestyrelse derom er hørte, naar det paa Grund af Distriktets Omfang, Folke- mængde eller andre Forhold maatte anses hensigtsmæssigt. Skulde i enkelte Tilfælde Flertallet af Vælgerne i et af de under et fælles Sogneraad henhørende Sogne ønske at udskille disse Sognes Kommunalvæsen, kan Amtsraadet med Indenrigsministerens Samtykke tilstaa saadan Adskillelse, naar særegne Omstændigheder taler derfor“. I øvrigt findes ikke Lovbestemmelser om dette Forhold, saaledes at Deling af en Købstad eller af en Sognekommune udenfor de fornævnte Tilfælde maa ske ved særlig Lov. Medens Sammenlægning af Sognekommuner antages at kunne ske administrativt med Samtykke af Sogneraad, Amtsraad og kommunale Vælgere, vil Sammenlægning af Købstæder — et Tilfælde, der i øvrigt sjældent vil kunne indtræffe —, kun kunne ske ved særlig Lov.