Betænkning Afgiven Af Den Af Handels- Og Indenrigsministeriet 23. December 1915 Nedsatte Kommission Angaaende Indlemmelse I Købsteder Og Læbælters Ophævelser

8 ÎV; Kommissionens Betænkning angaaende Ændringer i I Rigsdagssamlingen 1911—12 fremsattes under Behandlingen af Lovforslaget om Hernings Ophøjelse til Købstad Ønske om Revision af Lov af 17. Maj 1873 "og paa Købstadmødet i Odense i Juni 1913 vedtoges en saalydende Resolution: „Købstadmødet opfordrer Foreningens Bestyrelse til at indgaa til Regering og Rigsdag med Andragende om, at der snarest maa blive iværksat en Revision af Lov Nr. 67 af 17, Maj 1873 om Landdistrikters Indlemmelse i Købstæderne, og at der maa blive givet Købstadforen ingen og Sogneraadsforeningerne Lejlighed til at udtale sig om Spørgsmaalet, forinden Forslag forelægges Rigsdagen.“ De fremkomne Forslag om Revision af Loven af 1873 begrundes ved, at denne Lovs Bestemmelser ikke længere er tidssvarende, idet de vel kan strække til med Hensyn til Indlemmelse af mindre Arealer, men derimod ikke har kunnet hid- føre nogen Løsning i de Tilfælde, hvor det drejer sig om saadanne betydelige land- ommunale Arealer, der i Tidens Løb er blevet bymæssigt bebyggede, og som er sammenvoksede med en Købstad. I saadanne Tilfælde giver Lovens Bestemmelser ikke tilstrækkeligt Grundlag til Løsning af de talrige Spørgsmaal af gennemgribende økonomisk Betydning, som staar i Forbindelse med Indlemmelsesspørgsmaalet, og denne Omstændighed har ført til, at Indlemmelser som Regel kun har fundet Sted naar Enighed mellem de interesserede har kunnet tilvejebringes. Ved de under Kommissionens Virksomhed indvundne praktiske Erfaringer er man kommen til det Resultat, at de fremkomne Anker med Hensyn til de gældende Bestemmelser i betydeligt Omfang er berettigede. De Tilfælde, i hvilke Spørgsmaal om Landdistrikters Indlemmelse i Købstæder er rejst, kan i Hovedsagen samles i tre Klasser, nemlig for det første Indlemmelse af saadanne med Købstaden sammenbyg- gede Arealer, der er økonomisk vanskeligere stillede end Købstaden (Arbejderforstads- kvarterer), og for det andet Indlemmelse af saadanne til Købstaden stødende, i Regelen bebyggede Kvarterer, der er økonomisk bedre stillede end Købstaden (Skattely); i det førstnævnte Tilfælde modsætter Byraadet sig i Regelen Indlemmelse, M°dstanden 1 sidstnævnte Tilfælde kommer fra Sogneraadet (Landdistrikts- raadet). Begge disse Arter af Tilfælde har i væsentlig Grad udviklet sig i det siden Lovens Udgivelse forløbne Tidsrum, og det vil ofte ikke være muligt ved Hjælp af Lovens Regler at tilvejebringe en retfærdig Løsning hverken med Hensyn til selve Spørgsmaalet om Indlemmelse eller med Hensyn til det økonomiske Mellemværende. Den tredie Klasse indbefatter saadanne Tilfælde, hvor det drejer sig om Indlemmelse af mindre Arealer, der efter deres Beliggenhed og Bebyggelse bør tilhøre Købstaden, og hvor Kommunalbestyrelserne ogsaa er enige om Indlemmelsen, men Uenigheden drejer sig om Erstatningens Størrelse; til Fastsættelse heraf vil ændrede Bestemmelser være ønskelige.