Betænkning Afgiven Af Den Af Handels- Og Indenrigsministeriet 23. December 1915 Nedsatte Kommission Angaaende Indlemmelse I Købsteder Og Læbælters Ophævelser

9 Til Løsning af den Kommissionen paalagte Opgave med Hensyn til Revision af Lovbestemmelserne om Indlemmelser har man særlig til Overvejelse optaget føl- gende 6 Punkter: 1. Lovgivningens Omraade. 2. De materielle og formelle Betingelser for Indlemmelse 3. Erstatning til det indlemmede Areals Beboere, 4. Erstatning til Kommunerne. 5. Indlemmelsesakten. 6. Afregning mellem Kommunerne. Idet man henviser til det foran aftrykte Lovforslag, skal man med Hensyn til Forslagets Løsning af de fornævnte 6 Spørgsmaal bemærke følgende: 1) Lovens Omraade (§§ 1 og 11). Kommissionen har ment at kunne bibeholde Omraadet for Loven af 1873 i dets nuværende Omfang med en Tilføjelse (§ 11) angaaende Sognekommuner. Hvad København angaar, har man anset det for rigtigst, at vigtigere Indlem- melser ogsaa fremtidig sker ifølge særlig Lov; ved Indlemmelser af mindre Omfang vil formentlig det i Henhold til de nugældende Regler fornødne Samtykke fra alle Grundejere og fra Kommunalbestyrelserne kunne tilvejebringes. Ej heller Frederiks- berg Kommune omfattes af Forslaget. Ligeledes har man ment at kunne lade det bero ved de nugældende Bestemmelser om Deling og Sammenlægning af Kommuner samt om det ret upraktiske Tilfælde, at en Købstad indlemmes i en Sognekommune. Medens man saaledes i det hele har kunnet indskrænke sig til at foreslaa nye Bestemmelser for det i Loven af 1873 omhandlede Omraade (Indlemmelse i Købstæder af Arealer fra Sognekommuner), har man dog i § 11 foreslaaet særlige Regler for Oprettelse af nye Sognekommuner. Det har nemlig under Kommissionens Virksomhed vist sig, at Forholdene, særlig for Stationsbyernes Vedkommende, i adskillige Tilfælde er uheldigt ordnede i kommunal Henseende, idet en Stationsby kan være beliggende i 2 eller 3 Sognekommuner, hvilke Kommuner tillige omfatter Arealer af betydelig Ud- strækning, der ikke er bymæssigt bebyggede. Man har anset det for et rimeligt Krav, at der for saadanne Bebyggelser træffes Bestemmelser, sigtende til at muliggøre, at Stationsbyen oprettes til en selvstændig Kommune. 1 Overensstemmelse med den gældende Lov er det foreslaaet, at Indlemmelsen faar Virkning baade i verdslig og gejstlig Henseende. 5) De formelle og materielle Betingelser for Indlemmelse (§§ 2—5). De formelle Betingelser. Den nugældende Lov kræver Samtykke fra i hvert . Fald den ene af Kommunalbestyrelserne og derhos fra et Antal af Grundejere ff eller 2/s), der tillige ejer over Halvdelen af paagældende Areal. Denne Bestemmelse har i Tidens Løb været underkastet megen Kritik. I Kommissionsbetænkningen af 1871 foresloges, at Indlemmelse skulde kunne finde Sted, „naar Byraadet herom indgiver et Andragende, der tiltrædes af Landdistriktets kommunale Bestyrelse eller af mindst Halvdelen af de Grundejere, hvis Ejendomme paatænkes indlemmede“. I Regeringsforslaget tilføjedes „for saa vidt disse tillige ejer mindst det halve af det til Inddragelse bestemte Areal“, og endelig blev Bestemmelsen paa Rigsdagen ændret til enten 1) begge Kommunalbestyrelser og Halvdelen af Grund- ejerne eller 2) een Kommunalbestyrelse og 2/3 af Grundejerne, i begge Tilfælde forud- sat, at de paagældende Grundejere ejer mindst Halvdelen af det til Indlemmelse fore- slaaede Areal.