Betænkning Afgiven Af Den Af Handels- Og Indenrigsministeriet 23. December 1915 Nedsatte Kommission Angaaende Indlemmelse I Købsteder Og Læbælters Ophævelser

1« VI. Kommissionens Betænkning angaaende Læbæltespørgsmaalet. Købstædernes „Læbælter“ har deres Oprindelse fra det 15de Aarhundrede. Deres Tilblivelseshistorie kan føres tilbage til det Møde, Erik af Pommern sammen- kaldte i 1422 til Raadslagning om de Midler, der burde anvendes for at fremme Købstædernes Udvikling og beskytte Landets indenrigske Handel i Konkurrencen med Hanseaterne. I dette Møde, der afholdtes paa Sjælland, deltog Øens Prælater og Ridderskab samt „de bedste og viseste“ af Købstadmændene, og Resultatet af For- handlingerne blev, at Købstæderne fik Eneret til Købmandskab. Al Handel paa Landet blev forbudt, og Bønderne maatte ikke selv udføre deres Produkter, men de skulde bringe deres Varer til Købstæderne og sælge dem paa Torvet til Købstadens Handlende. Det blev Lov, at „Bønder skal bjerge sig af Ager og Eng og Købmænd af Købmandskab“, og streng Straf ventede den, der overtraadte dette Forbud og drev Handel paa Landet. Da Gennemførelsen af Købstædernes Monopol imidlertid voldte stor Vanskelighed og skabte Kappestrid mellem Købstæderne indbyrdes, maatte man afgrænse et Opland for hver enkelt Købstad. Dette gjorde man paa den Maade, at man drog en Omkreds om hver Købstad, indenfor hvilken kun Købstadens egne Borgere maatte handle. Derved opstod det saakaldte „Læbælte“, hvis Formaal den Dag idag er at beskytte Købstadens Næringsdrivende imod Konkurrence udefra. Til at begynde med angik Byernes Eneret alene Handel, men Forholdene ud- viklede sig hurtigt saaledes, at Eneretten tillige kom til at omfatte - Haandværk. Med dette Indhold bestod Købstadprivilegiet urokket indtil Midten af det 19de Aarhundrede. Spørgsmaalet om dets Ophævelse blev da et af de staaende og bitreste Stridspunkter mellem Konservative og Liberale, og Enerettens Bortfald vakte kraftig Modstand i Købstæderne og blandt Københavns Haandværkere og mindre Handlende. A, F Tscherning blev paa en vis Maade Banebryderen for de friere næringsretlige Prin- cipper, idet han allerede i 1856 fik gennemført et Lovforslag om Frigørelse af Høker- handel paa Landet i en Afstand af 1 Mil og derover fra nærmeste Købstad, men det fuldstændige Brud med Fortiden indtraadte først i 1857 med Gennemførelsen af det af Indenrigsminister Krieger forelagte Lovforslag om en almindelig Reform af Næ- ringslovgivningen. Lovforslaget vakte uhyre Indignation i vide Kredse, og efter at det var vedtaget af Rigsdagen, blev der saavel af „Næringsstands-Komitéen“ som af „Stiftsstæderne“ sendt Deputationer til Kongen for at formaa ham til at nægte sin Underskrift. Modstanden fortsattes efter Lovens Stadfæstelse den 29. December 1857, °g Agitationen rettedes nu særligt imod det Ministerium, der — som det hed i et Adrøsseudkast „havde saaret og tilsidesat Borgerstanden og oprejst en Mur mellem Konge og Folk“.