Betænkning Afgiven Af Den Af Handels- Og Indenrigsministeriet 23. December 1915 Nedsatte Kommission Angaaende Indlemmelse I Købsteder Og Læbælters Ophævelser

52 missionens Bistand til Sagens videre Fremme, idet det ikke havde været muligt at opnaa Forlig med Sogneraadene om Erstatningsspørgsmaalet og ej heller at erholde saadanne Oplysninger fra Sogneraadene, at der havde kunnet foretages nogen Bereg- ning over eventuelle Udgifter ved den i Lov 1873 § 3 omhandlede Afregning mellem Kommunerne. Sagen blev derefter tilstillet Indenrigsministeriet, som under 27. Fe- bruar 1917 anmodede Amtmanden over Randers Amt om at ville søge tilvejebragt Overenskomst mellem Parterne om Indlemmelsen. Under 2. Marts 1918 har Amtmanden over Randers Amt tilbagesendt Sagen til Ministeriet under Henvisning til en vedlagt Skrivelse fra Randers Byraad, hvori udtales følgende: „Da Randers Byraad i sin Tid udtalte sig for en Indlemmelse af Dele af Kristrup og Vorup Sogne i Randers Købstad, var det under den Forudsætning, at der ikke dermed var forbunden nogen videre fremtidig Udgift for Kæmnerkassen. Det var i Følge.en af det daværende Udvalg i 1911 anstillet Beregning sandsynligt, at de aarlige Udgifter til de indlemmede Distrikter vilde overstige Indtægterne med ca. 3 000 Kr. indtil videre. Dette aarlige Tab vilde Randers Kommune bære, men det har aldrig været Meningen, at Randers Kommune skulde betale egentlige Erstat- ninger hverken til Grundejerne eller til andre, altsaa heller ikke til Landkommu- nerne. Naar der nu fra disse stilles saa store Krav til Erstatning, som Tilfældet er, nemlig 300 000 Kr. for Kristrup og 250 000 Kr. for Vorup Sogns Vedkommende, saa ligge disse Erstatningskrav saa langt udenfor Forudsætningerne, at der slet ikke kan være Tale oni at indgaa derpaa. Maaske vilde det ved den Forhandling, som Hr. Amtmanden tilbyder at lade foretage, kunne lykkes at bringe Sogneraadenes Krav noget ned, men det vil temmelig sikkert være umuligt at formaa Sogneraadene til at reducere Kravene til en saa ringe Størrelse, at de praktisk talt ikke spiller nogen Rolle. Under disse Forhold anser Byraadet det for ugørligt at faa Forholdene i Kri- strup og Vorup Kommuner afviklet paa en Maade, som Randers Kommune kan være tjent med, og Byraadet har derefter opgivet at arbejde videre for Indlemmelsen og besluttet at henlægge Sagen som for Tiden uløselig.“ Amtet indstiller, at der herefter ikke foretages videre i Sagen, og Indenrigs- ministeriet har under 18. Marts 1918 udbedt sig Kommissionens Ytringer. I Sagen forefindes en Anmodning fra Kristrup Sogneraad om Læbæltets Op- hævelse og en Erklæring af 18. Oktober 1916 fra Randers Handelsforenings Bestyrelse angaaende Spørgsmaalet. Fra Randers Havneudvalg har Kommissionen under 30. August 1919 modtaget Andragende om Bistand til Indlemmelse i Randers af et ca. 48 ha stort Areal af Kristrup Sogn til Udvidelse af Randers Havn. VI. Indlemmelse i Viborg. Sagen var forelagt Kommissionen af Indenrigsministeriet. Viborg Byraad androg om Indlemmelse i Viborg af ca. 5 ha af Asmild- kloster Hovedgaard (Matr.-Nr. 1 A og 1 B af Asmildkloster By i Asmild Sogn), hvil- ken Ejendom ejedes af Viborg Købstadkommune, samt af den udenfor liggende Del af Viborg Sø indtil Midtstrømslinien. Byraadet anførte, at der paa Arealet kun fandtes 2 Beboelsesbygninger med i alt 6 Familier, medens Resten benyttedes af Forpagteren af Asmildkloster, og at Arealet stødte op til Købstaden gennem Landevejsforbindelsen mellem Viborg Nørre