ForsideBøgerBetænkning Afgiven Af Den… Og Læbælters Ophævelser

Betænkning Afgiven Af Den Af Handels- Og Indenrigsministeriet 23. December 1915 Nedsatte Kommission Angaaende Indlemmelse I Købsteder Og Læbælters Ophævelser

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 80

UDK: IB 352

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
53 og Sønder Sø, hvilke Søer Købstaden mente at eje. Byraadet ønskede at danne et Villakvarter paa Arealet. Asmild-Tapdrup Sogneraad kunde gaa med til Indlemmelsen paa følgende Vilkaar : 1) Viborg afholder alle Omkostninger ved Indlemmelsens Iværksættelse. 2) Den Del af Byvejen (Vinkelvej), der gennem Arealet fører fra Asmild Kirke til Viborg Randers Landevej, behandles som offentlig Bivej, og Viborg overtager Snekastningspligten paa nævnte Landevej fra Nybro til Arealets østre Skel. 3) Viborg affinder sig med Amtskommunen. 4) Viborg holder Asmild Kirke og Sognekald skadesløse for Tab ved Indlemmelsen. 5) Spørgsmaalet om, hvor vidt Asmild-Tapdrup Kommunes Beboere har Ret til Fi- skeri i Viborg Sø, er uberørt af Indlemmelsen. 6) Viborg tilsvarer Sognekommunen en Erstatning af 2000 Kr. aarlig eller 50 000 Kr. en Gang for alle. Saafremt disse Vilkaar ikke blev opfyldte, maatte Sogneraadet protestere mod Indlemmelsen under Henvisning til, at det paagældende Areal efter Raadets Forme- ning ikke stødte umiddelbart op til Købstaden (idet Søen ligger imellem). Viborg Amtsraad krævede Erstatning til Amtskommunen for Tab af Skatter. Viborg Amt, Landbrugsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for offentlige Arbejder, Statistisk Departement samt Kirke- og Undervisningsministerierne havde intet at erindre imod Indlemmelsen, dog at sidstnævnte Ministerier ønskede det paa- lagt Købstaden at udrede forskellige Erstatningsbeløb til Præster og Lærere. Byraadet var villigt til at indgaa paa alle de stillede Betingelser undtagen Sogneraadets Krav paa Erstatning (Nr. 6); i Stedet for tilbød Byraadet 10 000 Kr. en Gang for alle, hvad Amtet ansaa for et nogenlunde passende Ækvivalent for det Skatteobjekt, der ved Indlemmelsen vilde unddrages Sognekommunen. Da Betingelserne for Indlemmelsen ifølge Lov af 17. Maj 1873 skønnedes at foreligge — uanset, at Viborg Sø ligger imellem Købstaden og det Areal, som ønskedes indlemmet — afholdt Kommissionen den 23. September 1916 Møde i Viborg med Re- præsentanter for Viborg Amtsraad, Viborg Byraad og Asmild-Tapdrup Sogneraad. Paa Mødet fremhævedes fra Kommissionens Side, at det fremgik af Forhandlingerne om Loven af 1873, at det ikke ^ar Meningen at give en Kommune Ret til Erstatning for Tab i Skatteindtægt; en saadan Erstatningsfordring maatte saaledes udelukkende be- grundes ved Billighedshensyn. Slcatte- og Ligningsprocenter: Viborg 1915—16.. Skattepr. 5,3 56 Ligningspr. 6,6 6,8 2,88 — 1916-17 Asmild-Tapdrup 1915—16 2,7 1916—17 2,86 3,0 Efter Mødet i Viborg har der fundet videre Forhandlinger Sted mellem Par- terne under Amtmandens Forsæde, hvilke Forhandlinger er resulterede i en Overens- komst af 24.-29. Marts 1917 mellem Viborg Byraad og Asmild-Tapdrup Sogneraad om Indlemmelse af Arealet, bl. a. paa Vilkaar, at Viborg Kommune aarlig til Sogne- kommunen betaler 600 Kr., hvilken Ydelse til enhver Tid kan afløses ved Indbetaling en Gang for alle af 15 000 Kr. Ved kgl. Resolution af 25. Juni 1917 er derefter det omhandlede Areal ind-' lemmet i Viborg Købstad fra 1. April 1917 at regne.