Ungdommens Ingeniørbog
Forfatter: Ellison Hawks
År: 1924
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 277
UDK: 62(09)
DOI: 10.48563/dtu-0000037
Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TURBINER
83
len, der foruden sin egen Vægt maa bære alle sine Skovle.
Turbinetromler og andre Dele forarbejdes paa Grund af
disse store Spændinger af Specialstaal.
Da det viste sig, at Støbejærn havde Tilbøjelighed til at
slaa sig, naar det udsattes for overhedet Damp, anvendes
der nu Staal overalt i Turbiner, hvor overhedet Damp pas-
serer. I Parsons Turbine er desuden de første faa Skovl-
rækker, der jo møder Dampens højeste Temperatur, af Kob-
ber, medens de øvrige Rækker er af en speciel Kobberlege-
ring. Naar Skovlene er blevet valsede og krummede, til de
har den forlangte Form, glattes og poleres de meget omhyg-
geligt, for at Friktionen mod Dampen kan blive saa lille som
muligt. Til alle Lejer og Tryklejer bruges Smøreolie under
Tryk fra en lille Oliepumpe, der i mindre Turbineanlæg dri-
ves af en Snække fra Hovedakslen, i større Anlæg ved en
særlig Elektromotor.
III
Det er tidligere nævnt, hvorledes Dampens Ekspansion,
der følger efter en Nedgang i Tryk, i Kompound-Dampma-
skinen anvendes til Arbejde i mere end een Cylinder. Et
lignende Princip anvendes nu i Turbiner. Tidligere Turbi-
ner var ikke konstruerede til at udnytte Dampens Ekspan-
sion og var som Følge heraf ikke økonomiske i deres An-
vendelse. Det var Parsons, der fandt paa at fordele Faldet
i Damptrykket over flere Turbiner, hvorved Dampens fulde
Kraftudnyttelse kunde sikres, uden at det blev nødvendigt
at arbejde med de enormt store Hastigheder.
I disse Lavtryksturbiner er Tromlens Diameter gjort
større, ligesom Damppassagerne er udvidede, hvilket bl. a.
er opnaaet ved at gøre Skovlene større og stille dem længere
fra hverandre.
Naar tre Turbiner paa denne Maade sammenkobles, dan-
ner de et tredobbelt Ekspansionsanlæg bestaaende af Høj-,
Mellem- og Lavtryksturbine, hvor saavel Tromlediameteren