Ungdommens Ingeniørbog

JÆRNBANER 95 ter, opstod den Tanke at anlægge Skinneveje langs de vigtig- ste Chausséer. Imidlertid havde Murdocks Elev, Richard Tre- vithick, der var ansat ved en komisk Tinmine, i 1802 taget Patent paa en Dampvogn, der skulde kunne anvendes saavel paa almindelig Vej som paa Skinneveje. Apparatet saa ud som en almindelig Deligence el- ler Dagvogn med Kedel og Ma- skine anbragt bagtil. Selve Dampmaskinen var en af de første, hvor Stemplet blev be- væget ved Dampens Tryk, idet Stemplet ikke alene løftedes, men ogsaa pressedes ned ved Fig. 27. Murdocks Dampvogn (1786). Hjælp af Trykket paa en ret original Maade. Maskinen blev bygget paa den fjerne »Lands End« Halvø, hvorfra den pr. Skib blev ført til London for at udstilles dér. Hvor mange af Datidens Tilskuere har mon egentlig tænkt paa, at denne Opfindelse var den begyndende Kim til Nutidens store Jærn- baneorganisation, og at selve den Grund ved Euston, hvor den blev udstillet, skulde blive Endestation for en af Eng- lands største Jærnbanelinier (»North-Western«). Trevithick satte nu Lokomotiv Nr. 2 i Arbejde og havde det allerede færdigt 1803. Kedlen var af Jærn og cylinder- formet og rummede en vandret Enkeltcylinder (Diameter 20 cm, Slaglængde 136 cm). Stempelbevægelsen overførtes til Hjulene gennem Tandhjul; men desuden benyttedes et Sving- hjul for at bringe Krumtappen over de vanskelige Punkter ved Enden af Cylinderen, hvor Stempelbevægelsen skifter. Spildedampen blev ledet til Skorstenen, ikke for som senere hos Stephenson at fremkalde Træk, men for at undgaa Ube- hageligheden og Støjen ved at slippe den direkte ud i Luften. Uden at vide noget nærmere heroin var Trevithick saaledes lige ved at gøre en Opdagelse, som havde sat ham i Stand til at undvære de Blæsebælge, han brugte for at forøge Træk- ken, og som i højeste Grad vilde have forøget hans Maski- nes Kraft og Ydeevne. Under Prøverne lykkedes det at faa