Ungdommens Ingeniørbog

98 UNGDOMMENS INGENIØRBOG Fig. 28. ligheder, thi Datidens Værktøj var primitivt og klodset, og dygtige Haandværkere var sjældne. Dog Stephenson brugte det Værktøj og de Folk, han kunde faa fat paa og naaede endda sit Maal. Stephensons første Lokomotiv blev bygget i Killingworth i 1814. Kedlen var af Smedej ærn, og Maskinen bestod af 2 lodrette Cylindre (Diameter 20 cm, Slaglængde 610 cm). Krumtappens Bevægelse overførtes til Hjulene gennem Tandhjulsudveksling (Fig. 28). Hjulene var glatte, da Ste- phenson ikke nærede nogen Frygt for, at de skulde glide paa Skinnerne. Det tog 10 Maaneder at bygge dette Lo- komotiv, der fik Navnet »Blücher«, og da det blev prøvet den 25. Juli 1814, vi- ste det sig at være alle tid- ligere Lokomotiver overlegent, skønt det var meget tungt og uhaandterligt. Absolut heldig var Prøven imidlertid ikke, og maaske var Maskinen blevet erklæret for ubrugelig, hvis ikke Stephenson havde ført Spildedampsrøret op gennem Skorstenen, hvorved helt nye Muligheder opstod. Det viste sig nemlig, at Kedlen ved denne Metode fik en saadan For- øgelse af Dampudviklingsevnen, at Maskinkraften næsten blev fordoblet. I en ny og forbedret Type af 1815 var Stemp- lerne direkte forbundet med Vognhjulene ved Hjælp af Krydshoveder og Forbindelsesstænger (Fig. 29). I de føl- gende 6 Aar drev Stephenson stadig mekaniske Studier og opfandt i denne Periode Bjærgmandens Sikkerhedslampe. I 1821 blev der projekteret en Jærnbane mellem Stock- ton og Darlington for at transportere Kullene fra Durham- Minerne ned til Søen. Ifølge den første Plan skulde Jærn- banen være en Skinnevej med Heste som Drivkraft for Vog- nene undtagen ved stejle Skraaninger, hvor Togene ved Hjælp af Reb skulde trækkes op af stationære Maskiner. Stephenson tilraadede imidlertid det interesserede Selskab at anvende Damplokomotiver, idet han pegede paa, at disse ikke alene var kraftigere, men ogsaa billigere i Drift end