Ungdommens Ingeniørbog

JÆRNBANER 105 naar man hører, at en Mand umuligt kunde gaa tværs over den, ja endda ikke faa Fodfæste i den. I Virkeligheden faldt da ogsaa den derboende Ingeniør, Dixon, en Dag, da han inspicerede Mosen, fra de udlagte Planker ned i den og sank straks i til Knæene. Kampen for at komme op trak ham blot dybere og dybere ned, og han vilde være fuldstændig forsvundet i Dybet, hvis ikke Arbejderne havde skyndt sig til Hjælp ved at udlægge Planker. Det er ikke saa underligt, at Dixon tabte noget af Modet ved denne Lejlighed, og han har sikkert gerne villet vide, hvorledes det kunde være mu- ligt at opbygge en Skinnevej for tunge Lokomotiver med en Række Gods- og Passagervogne over denne Mose, som ikke engang kunde bære ham selv oppe. En Raadgiver, som var engageret af de interesserede Parter, var da heller ikke længe om at benytte Chat Moss som et Argument mod Jærnbaneanlæget. »At bygge en Dæm- ning over denne bløde og fugtige Mose vil ikke være nogen let Opgave,« erklærede han. »Hvem andre end Stephenson kunde tænke sig at give sig i Lag med at tømme Chat Moss? Det røber en næsten ufattelig Uvidenhed. Det er fuldstændig Galskab at forfølge en saadan Plan!« En fremtrædende Ci- vilingeniør, der af Oppositionen var tilkaldt som Vidne, ud- talte : »Efter min Mening kan intet Jærnbanetog føres tværs over Mosen uden at gaa til Bunds, med mindre en fast Dæm- ning bygges op fra dens faste Undergrund!« Omkostnin- gerne ved en saadan Dæmning anslog Vidnet til ca. 5 Millio- ner Kroner. En anden af Datidens særlig kendte Ingeniører erklærede: at anlægge en Jærnbanelinie tværs over Chat Moss var en »Umulighed, som intet Menneske efter hans Me- ning kunde paatage sig at udføre.« Stephenson lod sig imidlertid ikke standse af slige Paa- stande, men holdt fast ved den Mening, at ligesom Snesko fordeler en Mands Vægt over et langt større Areal, end hans Fødder indtager, og- derved forhindrer ham i at synke ned i Sneen, paa samme Maade vilde ogsaa en Platform, bygget tilstrækkelig bred, saa at den kom til at ligne en uhyre stor Madras, kunne bære Jærnbanen over Mosen. Han fremhæ- vede, at det ingenlunde var hans Mening at bygge den fore-