Ungdommens Ingeniørbog
Forfatter: Ellison Hawks
År: 1924
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 277
UDK: 62(09)
DOI: 10.48563/dtu-0000037
Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
UNGDOMMENS INGENIØRBOG
slaaede Dæmning, da hans Tanke var at lade Jærnbanen
»flyde« paa Mosens Overflade. Han opdagede desuden, at
Heste med store Træplader, kaldet »Træsko«, under Hovene
kunde passere Mosen, og at lignende Træsko blev benyttet
af Mosearbejderne. Ved disse Træsko udvidedes det bærende
Areal, og det vilde Stephenson benytte sig af til at konstruere
et Banelegeme af Tværsveller, baaret af et Underlag af Lyng
og Grene, saaledes at Sporet i Virkeligheden var en »fly-
dende« Vej eller en meget langstrakt Tømmerflaade tværs
over Mosen.
Stephenson aabnede den haarde Kampagne mod Chat
Moss ved foreløbig at anlægge en Lyngsti, ad hvilken Arbej-
derne kunde naa ud til deres Arbejdssted. Denne Fodsti blev
efterhaanden sikrere underbygget, indtil den var i Stand til
at bære en smalsporet Bane, med hvilken Materialer til den
endelige Vej konstruktion blev bragt ud til det Sted, hvor de
skulde anvendes.
Moseoverskæringen voldte imidlertid store Vanskelighe-
der, særlig paa Manchestersiden. Til sidst blev Situationen
paa dette Sted ligefrem foruroligende. Tusinder af Læs
indeholdende Lyng, Græs, Risfletninger, Grene og Tørv blev
væltet ud i Mosen paa begge Sider af Fodstien, men Dæm-
ningen havde næppe naaet en Højde af knap et Par Meter,
før den til Ingeniørernes Skuffelse atter forsvandt, netop
som de troede, at Udfyldningen var lykkedes. Gang paa
Gang blev Udfyldningen foretaget, men Arbejdets Fremad-
skriden var næsten ikke til at opdage, og havde det ikke
været for det voksende Daglønsregnskabs Skyld, kunde man
næsten tro, at Arbejdet slet ikke var paabegyndt.
Om denne spændende Tid fortæller Stephenson senere
hen følgende: »Vi arbejdede Uge efter Uge paa at køre Ma-
teriale ud til Vejens Opfyldning, men hidtil havde det ikke
været os muligt tilsyneladende at hæve Dæmningen en ene-
ste Tomme. Kort sagt, vi fyldte og fyldte uden nogetsom-
helst synligt Resultat. Selv mine Medhjælpere begyndte at
blive usikre og var lige ved at tvivle om Planens Gennem-
førelse. Ogsaa Direktørerne talte om Arbejdet som et haab-
løst Foretagende, og til sidst blev de i den Grad opskræmte,