Ungdommens Ingeniørbog

106 UNGDOMMENS INGENIØRBOG slaaede Dæmning, da hans Tanke var at lade Jærnbanen »flyde« paa Mosens Overflade. Han opdagede desuden, at Heste med store Træplader, kaldet »Træsko«, under Hovene kunde passere Mosen, og at lignende Træsko blev benyttet af Mosearbejderne. Ved disse Træsko udvidedes det bærende Areal, og det vilde Stephenson benytte sig af til at konstruere et Banelegeme af Tværsveller, baaret af et Underlag af Lyng og Grene, saaledes at Sporet i Virkeligheden var en »fly- dende« Vej eller en meget langstrakt Tømmerflaade tværs over Mosen. Stephenson aabnede den haarde Kampagne mod Chat Moss ved foreløbig at anlægge en Lyngsti, ad hvilken Arbej- derne kunde naa ud til deres Arbejdssted. Denne Fodsti blev efterhaanden sikrere underbygget, indtil den var i Stand til at bære en smalsporet Bane, med hvilken Materialer til den endelige Vej konstruktion blev bragt ud til det Sted, hvor de skulde anvendes. Moseoverskæringen voldte imidlertid store Vanskelighe- der, særlig paa Manchestersiden. Til sidst blev Situationen paa dette Sted ligefrem foruroligende. Tusinder af Læs indeholdende Lyng, Græs, Risfletninger, Grene og Tørv blev væltet ud i Mosen paa begge Sider af Fodstien, men Dæm- ningen havde næppe naaet en Højde af knap et Par Meter, før den til Ingeniørernes Skuffelse atter forsvandt, netop som de troede, at Udfyldningen var lykkedes. Gang paa Gang blev Udfyldningen foretaget, men Arbejdets Fremad- skriden var næsten ikke til at opdage, og havde det ikke været for det voksende Daglønsregnskabs Skyld, kunde man næsten tro, at Arbejdet slet ikke var paabegyndt. Om denne spændende Tid fortæller Stephenson senere hen følgende: »Vi arbejdede Uge efter Uge paa at køre Ma- teriale ud til Vejens Opfyldning, men hidtil havde det ikke været os muligt tilsyneladende at hæve Dæmningen en ene- ste Tomme. Kort sagt, vi fyldte og fyldte uden nogetsom- helst synligt Resultat. Selv mine Medhjælpere begyndte at blive usikre og var lige ved at tvivle om Planens Gennem- førelse. Ogsaa Direktørerne talte om Arbejdet som et haab- løst Foretagende, og til sidst blev de i den Grad opskræmte,