Ungdommens Ingeniørbog

JÆRNBANER 119 XIV Indførelsen af indvendige Cylindre til Afløsning af de ud- vendige gav Lokomotiverne en mere regelmæssig Gang og højere Virkningsgrad. Herigennem og ved Hjælp af andre Forbedringer gik Rejsehastigheden hurtigt op fra 50 km til 80 km i Timen, medens enkelte Eksprestog naaede betydelig større Fart. Saaledes paastaas der i engelske Blade, at en Gennemsnitshastighed paa 160 km i Timen særdeles vel kan præsteres, og der er vel næppe Tvivl om, at vi nu, hvor vi igen begynder at nærme os Hastighederne fra før Krigen, kan naa endog betydelig højere. I hvert Tilfælde opnaaede allerede i Maj 1904 under særlige gunstige Forhold et Great- Western Tog for nedadgaaende Hældning en Fart af 164 km i Timen, men dette Tog, som medbragte oversøiske Medde- lelser af stor Betydning, havde ogsaa særlig gunstige For- hold. Imidlertid vil man sikkert forbavses over at høre, at endnu saa langt tilbage som i 1848 holdt et Jærnbanetog fra London til Didcot i ca. 3 Kvarter en Gennemsnitsfart af næ- sten 110 km i Timen. Det hurtigste, regelmæssige Tog løber efter sigende mel- lem Camden og Atlantic City paa Philadelphia-Banen, hvor der tilbagelægges ca. 90 km paa mindre end 50 Minutter. I mange Lande, f. Eks. i England, vil der altid være en vis Hindring for disse store Hastigheder paa Grund af de korte Sporskiftestrækninger og de mange Formindskelser af Far- ten ved Overkørsler, Krydsninger etc. »Den største Fart, jeg husker at have foretaget med min Maskine, er godt 130 km i Timen,« fortæller en erfaren en- gelsk Lokomotivfører. »Ved Slutningen af Turen kom den Mand, der havde kontrolleret Hastigheden og meddelte, at ved Ampthill var vi netop oppe paa 133,4 km i Timen over den fra Luton mod Ampthill nedadgaaende Strækning. For at opnaa en saadan Hastighed maa Betingelserne være sær- deles gunstige. Der maa være en Sænkning nedad, Vejret maa være klart, saa at Signalerne let kan skelnes i stor Af- stand, og Skinnerne skal helst være lidt fugtige. I modsat