Ungdommens Ingeniørbog

146 UNGDOMMENS INGENIØRBOG væg, og den maa forbindes med Land, naar en Byrde (Skibe, Pram el. lign.) skal løftes, da den ellers vilde krænge over. Af den sidste Klasse findes to Typer, nemlig 1) de ikke selv- dokkende og 2) de selv-dokkende. Ved de ikke selv-dokkende Flydedokker er de to Side- vægge og Bundpontonen samlede i eet Stykke. For at komme til at reparere og male en saadan Dok i Bunden maa hele Dokken sættes i Tørdok eller op paa en anden Flydedok, thi selv om Dokken ganske vist kan krænges betydelig over, fri- land Fig. 41. Afsætningsdok. Selve Dokken dykker ned og løfter det paa- gældende Skib i Havnebassinet. Derpaa færges den ind til Afsætnings- murene (de skraverede Felter), der passer ind i Dokkens »Tændei«. Ved atter at sænkes, afsætter Dokken Skibet paa Støttemuren. gøres derved dog ikke hele Bundpontonen, saaledes at man kan komme til at male og efterse den over det hele. Den største af disse Dokker er stationeret paa Medwayfloden og kan løfte Krigsskibe paa op til 33,000 Tons. De selv-dokkende Flydedokker er delt i flere Dele, af hvilke enhver kan blive løftet op til Eftersyn paa den reste- rende Del af Dokken. Af disse Dokker findes forskellige Typer, saasom: Sektionsdokker, Fristrandsdokker og Afsæt- ningsdokker (Fig. 41). XII Skønt en nøjagtig Sammenligning ikke kan anstilles mel- lem Tør- og Flydedokker, fordi de arbejder paa saa vidt for- skellig Maade, kan man dog nævne følgende Fordele ved Flydedokken: 1) den kortere Bygningstid, 2) den forander-