Ungdommens Ingeniørbog

148 UNGDOMMENS INGENIØRBOG længeisen fuldbyrdes, eller ogsaa maa bygge en meget kost- bar Dæmning tværs over den gamle Dok. Flydedokker kan godt ligge paa en Red, saaledes som det f. Eks. er Tilfældet i Valparaiso i Chile. De generes heller ikke af unormal Høj- eller Lavvande, hvilket meget let kan hindre Skibe i at benytte en Tørdok. Indgangen til en Tør- dok gøres som Regel saa snæver som muligt, for at Dokpor- ten ikke skal blive for stor og uhaandterlig. Denne Vanske- lighed møder man ikke ved en Flydedok, hvor Indgangen er lige saa bred som hele Dokken. Desuden kan Flydedokke tage Skibe, der er længere end de selv, medens en Tørdok ikke kan tage noget Skib, der er nok saa ubetydeligt længere end den selv. En Flydedok har saaledes engang taget et Skib, der ikke gik mindre end godt 30 m ud over Dokkens Bund i begge Ender. Skulde en Flydedok ikke være i Stand til at løfte et Skib helt, kan man undertiden lade Dokken løfte den Del af Skibet, hvor Reparationen er nødvendig. Vi har her et ganske be- mærkelsesværdigt Tilfælde, da et Skib paa 4500 Tons skulde skifte Skrue. Den eneste tilgængelige Dok var en Flydedok, hvis Løfteevne kun var 3200 Tons. Det lykkedes ved Hjælp af Flydedokken at løfte Skibets Agterende saa højt op, at Skruen kom fri af Vandet, og Skiftningen kunde foretages. XIII I kke alene kan Flydedokker bygges meget hurtigt og billigt, men de kan ogsaa slæbes hen til hvilken Del af Verden, man ønsker. Dette er ret vigtigt, thi en Tørdok er bundet til den Havn, hvor den er bygget, og den kan ikke flyttes, hvis Hav- nen mister sin Handel. Derimod kan en Flydedok i saa Til- fælde flyttes og slæbes hen til en mere søgt Havn. Flyde- dokkens Bevægelighed har ogsaa Betydning for Krigsflaa- der, idet den kan knyttes til en saadan Flaade, og skulde et af Skibene lide Havari og ikke være i Stand til at naa til- bage til sin Basis, kan det altid møde Flydedokken i en nær-