Ungdommens Ingeniørbog

190 UNGDOMMENS INGENIØRBOG dens Modstandskraft tiltager hen mod Midten af Spandet, ved dér at anvende et større Antal Plader. To saadanne Dragere med mellemliggende Plader eller Barduner, under- støttet af Bropiller eller Brostøtter, anvendes ofte til Jærn- banebroer. I en anden Type forøges Afstanden mellem Flan- gerne og den neutrale Akse henimod Midten af Spandet, hvorved samme Resultat opnaas. Disse Dragere tilhører den parabolske Type, ogsaa kaldet »Buestrengs«typen. De nødven- dige Proportioner fremkommer ved at tegne lodrette Linier med lige stor indbyrdes Afstand over Dragerens Spændvidde. Disse Liniers Længder gøres proportionale med det Bøj- nings- eller Spændingsmoment, som Bjælken paa det Punkt, hvorfra Linien udgaar, er udsat for. Ved at forene de øver- Fig. 76. Pladejæmsdrager benyttet ved en Jærnbanebro. ste Punkter af disse vertikale Linier fremkommer en Kurve, der udviser, hvor stor Modstand der paa de forskellige Punk- ter skal fremskaffes for at modvirke Bøjningsmomentet. En Ingeniør kan saaledes næsten ved blot et Øjekast se, om en Bro er godt eller daarligt konstrueret, og af dens Kon- turer bedømme, hvilke Midler man har anvendt, for at den kan udholde de Spændinger, den er bestemt til at kunne taale (Fig. 84—87). Af stor Betydning er ligeledes Spandet (Spændvidden eller Afstanden) mellem Bjælkens Støttepunkter; thi Bære- evnen varierer direkte med dette Maal. I denne Forbindelse skal man altid erindre, at Bæreevnen af en Bjælke eller Dra- ger er omvendt proportional med dens Spændvidde. Dette vil simpelthen sige, at Bæreevnen formindskes til det halve, hvis Spændvidden bliver dobbelt saa stor, hvis Spændvid- den forøges med en Tredjedel, bliver Bæreevnen to Tredje- dele og saa fremdeles.