Ungdommens Ingeniørbog

HÆNGEBROER OG TRANSPORTBROER 229 Bropillerne — var bygget til at kunne taale endog meget betydelige Spændinger; men ligesom en brugt Frakke først viser sine Skrøbeligheder i Knaphullerne, saaledes viste og- saa Brooklyn Broen sine Svagheder i Detailjerne paa en- kelte svage Steder. I 1901 viste det sig, at en Del af de korte Forbindelsesled mellem Kablerne og »Baandene« paa Broens Kørebane var sprængte, endskønt hvert enkelt af dem havde en Bærekraft paa 80 Tons. Der var derfor Fare for, at hele Kørevejen kunde knække sammen, da de resterende Bæreled jo nu var udsat for forøget Træk. Der blev straks fabrike- ret og anbragt nye Forbindelsesstænger, men imidlertid viste det sig, at saa godt som alle Broens Dele maatte for- stærkes, for at den i Fremtiden skulde kunne staa imod alle de Spændinger, som frembragtes ved vekslende Sammen- trækning og Udvidelse. IV En Storbys Broer kan sammenlignes med Aarerne i det menneskelige Legeme. De er en Del af Byens indviklede Transport- og Forbindelsessystem. I Stedet for at Tusinder af Blodlegemer pulserer frem og tilbage, farer Tusinder af levende Væsener frem og tilbage over Broerne og sikrer Byens Liv, ligesom Blodets Løb i vore Aarer opretholder vort Liv. I tretten Aar var Brooklyn Broen den eneste Bro over East River, men efterhaanden som Tiden gik, tiltog New Yorks Befolkning stærkt, og der krævedes Bygning af nye Broer. Af den Grund paabegyndtes i 1897 en ny Bro, Wil- liamsburgh Broen (Tavle XXXIII). Brobygningskunsten. havde i de forløbne Aar gjort store Fremskridt, thi medens der forlangtes 14 Aar til at faa Brooklyn Broen færdig, blev Williamsburgh Broen bygget paa godt 6 Aar, endskønt den var baade længere og stærkere end Brooklyn Broen og der- til kunde bære den dobbelte Belastning. Williamsburgh. Broen havde en Spændvidde paa 487 m — det næststørste Spand nogen Bro hidtil har haft.