Ungdommens Ingeniørbog

DAMPSKIBE 255 Taylor vilde imidlertid anvende Damp, og det blev overdra- get en Mekaniker ved Navn William Symington at indgive Forslag til en passende Maskine'. Denne blev bygget af Ja- mes Watt i 1788, havde to Cylindre med 23 cm Slaglængde og var forfærdiget af en Slags Messing (b. Tavle XIII). Paa Dalswinton Sø opnaaede Baaden en Fart af 8 km i Ti- men. Miller og Taylor opgav efterhaanden Arbejdet, der imid- lertid fortsattes af Symington, som i 1801 byggede en Damp- baad (»Charlotte Dundas«) forsynet med Hjul. Den blev Fig. 107. „Clermont“. Bygget af Robert Fulton, 1807. benyttet som Slæbebaad i Forth og Clyde Kanalen, men da Kanalstyrelsen hævdede, at Skvalpet fra Skovlhjulene øde- lagde Kanalens Sider, blev den hugget op. Imidlertid havde Fulton i Amerika (1807) med Held prøvet sin berømte »Clermont« (Fig. 107), og ham tilkom- mer uden Tvivl den største Del af Æren for Dampfartøjer- nes Fremkomst. Fem Aar senere løb den kendte engelske Dampbaad »Comet«, der var konstrueret af Henry Bell af Stabelen paa Clyde (Fig. 108). »Comet« var den første Dampbaad, der blev anvendt til Trafik her i Europa, idet den gik i Passagerfart mellem Glasgow, Greenock og Hele- naburgh (»Comet«s Maskine, Tavle XXVII). I 1818 sejlede »Rob Roy« fra Glasgow til Belfast og var saaledes den før- ste Dampbaad, der gik i oversøisk Fart. Aaret efter præ- sterede den amerikanske Damper »Savannah« det Vove-