Ungdommens Ingeniørbog
Forfatter: Ellison Hawks
År: 1924
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 277
UDK: 62(09)
DOI: 10.48563/dtu-0000037
Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
UNGDOMMENS INGENIØRBOG
den Række af Gnister, der springer frem, naar Bremserne
paa et Tog eller en Sporvogn pludselig sættes i Virksomhed.
For at faa Bremsevarmen til at forsvinde saa snart som
muligt, gives der Bremserne den størst mulige Overflade.
Et andet Eksempel paa, hvorledes Friktion kan benyttes
til at standse en Bevægelse, har vi i en Kanons Tilbageløb
eller Rekylering. Tilbageslaget overføres paa et Stempel i
en Cylinder fyldt med Olie eller en anden Vædske, som kun
kan passere gennem en lille Aabning eller Rille i Stemplet,
og gennem den derved opstaaede Friktion hæmmes Rekylen.
Friktionskoblingen mellem Motoren og Transmissionen i en
Bil gør det muligt, at Kraften gradvis og jævnt overføres
til Vognhjulene. Ved Overførelse af Kraft gennem Trisser
og Remme spiller Friktionen ligeledes en meget stor Rolle.
Formindskelsen eller Fjernelsen af Friktionen er et Pro-
blem, som Ingeniører har ofret mange Tanker og Forsøg.
Uden Tvivl har de første ubevidste Studier i den Retning
fundet Sted lang Tid tilbage, f. Eks. da man anbragte runde
Stokke eller Ruller mellem store Byrder og Jorden, hvorved
Friktionen blev formindsket. Derefter maatte de løse Ruller
vige Pladsen for store, faste Ruller, og ad denne Vej naaede
man til den vigtige Opfindelse af Hjulet. Til at begynde med
har Hjulet sandsynligvis kun været et kort Stykke af en
tyk Træstamme, men lidt efter lidt er man naaet frem til
Nutidens Hjultype, i hvilken den mindste Vægt forenes med
den største Styrke.
Ikke blot foraarsager Friktionen Tab af Kraft, men hvis
den ikke bliver modvirket, vil den kunne foraarsage alvor-
lige Vanskeligheder. Vi er imidlertid saa heldige i Fedt og
Olie af Dyr og Planter at have fundet et vidunderligt Mid-
del til at formindske Friktionen, idet Olien danner en Hinde
paa de Overflader, der indvirker paa hinanden, og saaledes
paa en Maade skiller dem ad. Selv om Trykket bliver flere
Hundrede kg pr. cm2, vil Olien trænge sig ind mellem de to
Overflader og kan ikke presses ud igen.
De Midler, hvormed det hele Maskineri skal tilføres rige-
ligt Smørestof, er af stor Betydning for Konstruktionen,
navnlig naar de arbejdende Dele er meget tunge, eller hvor