Maden
Dens Tillavning ved Gas og i Hø

6 stærkt æggehvideholdige Blod, saa at sige slet ikke finder nogen Anvendelse, der svarer til dets betydelige Næringskraft. Fisk er vel et noget lettere Nærings- middel end Kjød, men yder dog sammen med Brød og Kartofler en passende Afvexling. Mælk er et fortrinligt og billigt Fødemiddel, og det eneste, der i sin Sammensætning indeholder de Dele, hvoraf vort Legeme bestaar. Disse mangfoldige Dele slides og tæres der jo daglig paa; de maa. derfor erstattes af Føden, som, om Erstatningen skal være rigtig maa, i tilstrækkelig Mængde og passende Blan- ding, indeholde noget tilsvarende, som det Legemet tabte. Smør tør vel betragtes mere som et Nydelses- end som et Næringsmiddel, og det Fedt Legemet behøver, vil kunne haves meget billigere af god Margarine, Flæsk eller Fedt. Ost er derimod et baado billigt og godt Føde- middel, omend undertiden mindre let fordøielig. Af Planteføde staa Ærter og Bønner nærmest Kjød i Næringsværdi, især naar de tilberedes som Suppe med Flæsk eller fedt Kjød; de ere dertil billige. Mel af Hvede og Rug danner Hovedæmnet til vort Brød; Grynene af disse Kornsorter samt af Byg, Havre og Boghvede, der ere langt mere nærende og billigere, end Ris og Sagogryn, bruges til Grød og Vælling, Retter, som ere baade billige, let fordøielige og af høi Næringsværdi. Havre indeholder mere Fedt, end nogen anden Kornart, og Boghvedegryn au sees for de mest nærende. Ved Mel og Gryn bemærkes at de fineste, altsaa de dyreste Sorter, ingenlunde er de mest nærende. Efter Mel- og Grynsorterne nævnes de forskjellige Rødder, Kaal, Urter og Frugt. Besidde de i og for sig liden Næringsværdi, yde de dog, tilberedte paa