Maden
Dens Tillavning ved Gas og i Hø

5 der kunde ønske et mere indgaaende Kjendskab til Lovene for den menneskelige Ernæring, end her kan gives, turde henvises til Hr. Dr. ined. Chr. Jürgensens ypperlige Bog: »Mad og Drikke.« Valg af Næringsmidler. Alle, som stride for Udkommet, og trænge til at spare paa Udgifterne, burde altid, ved Kjøb af Føde- varer, tænke: Hvilken Slags Føde vedligeholder bedst Legemets Sundhed og Kraft? Hvorledes faar jeg en saadan Føde billigst? Hvorledes skal jeg af den Føde, hvilken jeg for- maar at skaffe, kunne tilveiebringe den Velsmag og Forandring, som Sandser og Livsredskaber fordre? Grundsætningen for vor Ernæring er, at de for- skjellige Næringsstoffer maa være tilstede i Maden i visse indbyrdes passende Forhold, dersom de ellers skulle kunne udnyttes ordentligt. Næringsstofferne behøve nemlig hverandre indbyrdes; Ingen kan derfor i Længden leve af bar Æggehvide, bar Fedt eller bart Brød. Ved Kostens Sammensætning, maa der ogsaa tages Hensyn til om Menneskets Beskjæftigelse er legemlig anstrængende, eller det roligere Aandsarbeide, ligesom Alder og Helbred ogsaa er af Betydning. En vis Mængde af dyrisk Føde (Kjød, Fedt og Æg), maa anses for nødvendig ved Siden af Plante- føde, (Brød, Mel, Gryn, Kartofler osv.). Den Fordom der næres mod Hestekjød er ugrun- det; ligeledes gaa store Værdier tabte ved, at det saa