Maden
Dens Tillavning ved Gas og i Hø

9 Kjød og Fisk. Naar et Fødemiddel kaldes letf ord øieligt, forstaaes der herved, at det nemt opløses af Fordøielsesredska- berne, for derefter at gaa over i Blodet og komme Legemet tilgode. Tungtfordøielig kaldes derimod den Føde, der ikke opfylder nævnte Vilkaar, og som altsaa ikke nytter som den burde. Dette ligger ikke alene i selve Stofferne, men fuldt saameget i deres Tilbered- ning og Form. Haardkogte Gryn, haardkogte Æg, haard og seig Ost, baardstegt eller haardkogt Kjød, der ikke tygges omhyggeligt, vil bestemt volde Maven megen Besvær, med at faa noget nyttigt ud af. Tyg- ningen er af indgribende Betydning for Fordøielsen. Den Varmegrad Maden holder, naar den nydes, har ogsaa Betydning saavel for Tænderne, som for For- døielsesredskaberne; er den meget over 40° R. eller under 6°, er den enten for varm eller for kold. Blød- kogte Æg ere baade letfordøielige og velsmagende (raa Æg ere det første og for mange ogsaa det sidste); ere Æggene aldeles haardkogte, ophører baade Letfordøie- lighed og Velsmag. Dette beviser, at det selvsamme Fødemiddel bliver mere eller mindre nyttigt, let- eller sværtfordøieligt, velsmagende eller smagløs, alt efter den forskjellige Maade, som det tilberedes paa. Ved Stegning eller Kogning af Kjød eller Fisk, begaas der store Feil, idet der anvendes altfor voldsom og utidig Varme; Følgen bliver som ved de haard- kogte Æg. Naar vi vide, at Æggets Hvide opløses i koldt Vand, men løber sammen i kogende, og vi huske paa, at det mest nærende Stof, saavel i Kjød som i Fisk netop er Æggehvide, hvorfor salte og udvande vi da Kjødet og Fisken saa utilbørligt, at derved de aller- vigtigste Næringsstoffer tabes?